KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

13 »trekantige« Skonroggenbrød til 1 /?, medens samme Brød til 2 /9 gerne m aa tte bages. Det andet paa Seglene afbildede Brød er Veggen, Tidens fineste Hvede­ brød. Det bagtes til Tirsdagen før Askeonsdag, og saavel dette som dets Form viser, a t Veggen er det samme Brød som vor S tru t, der bages til Fastelavn. Veggen ses desuden paa de her som Fig. 4—7 afbildede Segl.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4. Fig. 6. Ordet S tru t er identisk med S trud, der betyd er: det yderste af noget. Ifølge Peder Syvs Ordsprog hedder det, a t »en Pølse har to Strude«, alt- saa to Ender. Ordet genfindes ogsaa i en senere Benævnelse paa en Slags Kager, S trud- eller S trutbakkelse, der nu formentlig ikke mere kendes, og i Verbet a t stru tte , »som et Par Øxen i et Aag, der stru tte hid og did.« Senere end Veggen er Simlen, der først kommer rigtigt i Brug i Løbet af det 16. Aarhundrede, men til Gengæld da ogsaa vinder hu rtig t frem. 1577 gav Frederik II D a n ie l S imlebager Tilladelse til a t nedsæ tte sig i København og uhindret af Bagerlauget drive sin Specialitet. Vistnok om trent sam tidig med Simlen er Kringlen dukket frem her­ hjemme, men ligesom Veggen eller S tru tten var Fastens Brød, saaledes var Kringlen fra først af Julens Brød. Den er det oprindelige Ringbrød, hvis Ender i Tidens Løb blev lagt over Kors, hvorved Brødet fik Velsig Fig. 5.