KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

175 af Kornet, ligesom det gentog Klagerne over Skraaningen for Brændevins­ brænderne til Skade for Bagerne og over Kornets Henstaaen ved Møllerne i lang Tid, hvorved det ofte fordærvedes til Bagernes store Tab. Adskillige af Omegnens Vandmøller var blevet ødelagt af Englænderne, og Vindmøl­ lerne var derfor uden Konkurrenter. A tter m aatte Magistraten træde til og give Møllerne en Opstramm er, men alligevel laa der ved Ugens Udgang et større P arti, der ikke va r formalet. I en Uge leverede Bagerne til For­ maling 796% Tdr. Rug til groft, 227 Tdr. Blandingskorn, 816 Tdr. Rug til sigtet og 1601 Tdr. Hvede. H eraf havde Møllerne kun formalet hhv. 391, 50, 373 og 563 Tdr., men da Bagerne havde faaet en Del formalet paa Vandmøllerne udenfor Stadens Grund, var der foreløbig ingen Mangel til Stede. I den følgende Tid m aa tte Lauget hver Uge meddele Magistraten, hvor meget Korn Bagerne havde ført til Mølle, og hvor meget det havde mod­ taget i formalet S tand. 8. September meldte Lauget, at det i den forløbne Uge havde sendt 3041 Tdr. Korn til Mølle, men kun modtaget 444 Tdr., hvorfor de enkelte Bagere havde m a a tte t købe Mel hos Melhandlerne. 8. Oktober v ar det ren t galt, idet der var leveret 3051 Tdr., men kun modtaget 91 Tdr. En væsentlig Grund til Møllernes Langsomhed var, a t de fleste af dem var Ejere af eller P articip an ter i de Melforretninger, der efterhaanden var opstaaede inde i Byen, og det gjaldt da naturligvis først og fremmest at holde disse forsynede. I December s. A. in d tra f det Tilfælde, at det i 6 å 7 Uger havde blæst kraftigt og vedholdende, og Møllerne var derved ikke alene blevet sat i Stand til a t formale a lt det foreliggende Korn, men havde endog i nogle Dage in tet a t bestille, og de tte benyttede deres Oldermand sig af til at klage til M agistraten over, a t Bagerne ikke formaaede at skaffe Møllerne tilstrækkeligt Arbejde. Naturligvis blev denne Klage paa det skarpeste tilbagevist af Bagerlauget, der erklærede, a t Bagerne selvfølgelig ikke var forpligtede til a t skaffe Møllerne Arbejde udover, hvad de selv havde til Forbrug. Lauget betegnede Møllernes Klage som »en naragtig Ide«, og Møllerlaugets Optræden maa sikkert ogsaa anses som en Hævnakt, fordi Bagerne havde besværet sig. De her skildrede Besværligheder med at faa malet bekræftes saa sent som omkr. 1849 gennem Oldermand Troels Marstrands Erindringer1), hvori det hedder: »Det er vanskeligt nu a t tænke sig de Besværligheder, driftige Bagere havde for a t skaffe Korn malet. Jeg selv benyttede 9 Vind- b Slægten Marstrand. Kbhvn. 1915. S. 56.