KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

176 møller og 2 Dampmøller og m a a tte dog idelig løbe om for a t høre Je re­ miader, a t det ikke blæste, og man blev skammeligt behand let af Møllerne, der i Reglen var fattige og forpinte Slaver, som Bagerne m isbrugte til at gøre Hoveritjeneste med Kørsel.« For a t hjælpe Bagerne til a t faa deres Korn m alet i Vindstille, bekendt­ gjorde Adm iralitets- og Kommercekollegiet 13. August 1810, a t Bagerne kunde faa m alet paa Gammelholms Dampmaskine mod a t overholde Hol­ mens Regler for Ind- og Udkørsel sam t i Maleløn betale 80 pr. Tønde. Tilladelsen gjald t dog kun Grovmaling. Det tø r antages, a t Bagerne har ben y tte t sig af det gjorte T ilbud, th i 7. Ju li 1814 tilbød Provideringskom- missionen, for a t Bagerne til enhver Tid kunde faa m alet, a t overlade Lauget Dampmaskinen paa Gammelholm til Brug, enten istand sat eller som den nu var, dog paa den Betingelse, a t Entreprenøren kunde faa malet visse Dage i Ugen mod Betaling efter nærmere Overenskomst, men a t Lauget ene m aatte overtage Bestyrelsen sam t lønne de til Maskinens og Møllens Brug nødvendige Folk, anskaffe de nødvendige Rekvisiter, Brænd­ sel, Smøreolie etc. og bekoste de forefaldende Reparationer. Laugets Interessenter erklærede, a t de med Taknemmelighed vilde modtage Møllen og indbyrdes komme overens om Indretningen, idet de bemærkede, at Møllen vilde være uundgaaelig nødvendig, for a t Bagerne til alle Tider sikkert skulde kunne forsyne Staden med Brød. Det blev dog ikke til noget med Overtagelsen, th i 15. September meddelte Lauget Magistraten, at det ikke saa sig i S tand til a t stille den Sikkerhed, der forlangtes for »al den Skade, der kunde foranlediges Ildmaskinen eller Holmens øvrige Ind­ retninger, hvis Værdi meget vilde overstige sam tlige Interessenters For­ mue.« Det var im idlertid ikke alene Besværlighederne ved a t faa Kornet malet, Bagerne havde Grund til a t beklage sig over. Møllerne malede ogsaa Kor­ net daarligt og sigtede det daarligt. E t ganske kuriøst Eksempel herpaa fremkom ved Sejldugsfabrikør A. C. F ib igers Andragende om a t m aatte anlægge et Bageri i Nærheden af den ham tilhørende Luciemølle ved Østerbro. I Andragendet anførte han, a t det Hvedebrød, man fik syd for Danmarks Grænser, var baade billigere og bedre end det, man fik her hjemme, og a t det Brød, som Almuen fik, som bekendt bestod af halvmalet Rug, hvorfra Hejre, K linte og Støv sjæ ldent var skilt, og a t det stundom var iblandet en Del Dyst, hvorfor det hverken var sun d t eller nærende, og kun kunde spises med Smør, Ost eller Kød. Da Bagerlaugets Oldermand fik Fibigers Ansøgning til Erklæring, blev han meget forbauset, for han