KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

183 og fra den Tid begyndte Bageriet med stærke Skridt a t nærme sig den høje S tandard, som det nu indtager. Men foreløbig gik det meget langsomt med a t tage de tekniske Opfin­ delser, der efterhaanden fremkom, i Anvendelse. Ligesom indenfor andre Haandværk raadede der indenfor Bagernes Verden en stæ rk Konser­ vatisme, en sejg Vedhængen ved de Former, der var nedarvede. Mestrene var tilfredse, naar blot H aandvæ rket gav dem det fornødne til Livets Op­ hold. I Længden kunde Tekniken dog ikke holdes ude. Vi har allerede om talt, a t Lauget ikke paa Grund af F rygt for Følgerne turde overtage Dampmøllen paa Holmen. Det var kun faa af Bagerne, der var saaledes stillede, a t de tu rde indlade sig paa Eksperimenter, der maaske kunde give et økonomisk Bagslag, og endnu færre var det, der var saa initiativrige, a t de vovede saadanne Eksperimenter. Desuden saas der skævt til saadanne Mestre, naar de fandtes, af de øvrige, der i Initiativet og Vovemodet kun saa Bestræbelser, der gik ud paa a t betage de mindre dristige og m indre formuende deres fattige Brød. 27. Marts 1809 var Oldermanden til Møde hos Magistraten, hvor da Raadmand P o n t o p p id a n spurgte ham, om et af Pontoppidan foreslaaet Maskineri til Dejgens Æ ltning kunde anbringes i Bagerierne, om en saadan Maskine var Lauget bekendt, og om Lauget kendte nogen, der kunde for­ færdige en saadan Maskine. 10. April svarede Oldermanden skriftligt, at Besvarelsen krævede mekaniske Kundskaber, som hverken han eller nogen af hans Medinteressenter var i Besiddelse af, saa meget mindre som Pontoppidan ikke havde beskrevet Maskinen eller fremlagt nogen Tegning af den. Ingen af Bagerne havde nogensinde set en saadan Maskine, og ingen af dem va r saaledes økonomisk stillede, a t de var i Stand til at lade en saadan forfærdige for a t foretage Forsøg med den. 13. December 1809 tilskrev Magistraten Lauget om en lovændret Dejgælt- ningsmetode sam t Indførelsen af gaslet Surbrød. 23. s. M. svarede Older­ manden, a t han havde ladet Skrivelsen circulere blandt Interessenterne, hvis Svar gik ud paa, a t den fine Dejg, der lagdes med Gær, m aatte æltes med den stø rst mulige Hurtighed, og a t den foreslaaede Metode var alt for langsom, naar det drejede sig om saa store Mængder Dejg som i de køben­ havnske Bagerier. Brødet vilde tabe betydeligt i Godhed ved Metoden, der kun var anvendelig, hvor det drejede sig om smaa Partier. Hvad angik Surbrødets Gasling, saa vilde Brødet nok herved faa et bedre Udseende, medens Indholdet in te t vilde vinde. Gaslingen fordrede imidlertid saa