KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

14 nelsens Mærke. Simlen og Kringlen finder vi paa de hosstaaende som Fig. 8— 15 gengivne Segl, men i Fig. 11 findes desuden Hjertebrød. I det hele tag e t gengiver de her afbildede Segl alle de m est yndede Brødformer, men det er ganske in teressant a t lægge Mærke til, a t medens Skonroggen og Veggen er dom inerende i de ældste Segl, er disse Brødformer senere næ­ sten ganske fortrængt af Kringlen, der dom inerer i Seglene fra omkring Aar 1700, og a t de andre Brødformer, der optræder sammen med K ring­ len, kun optræder som Bifigurer eller sideordnede denne. Og i Tidens Løb sejrede Kringlen helt som Bagernes Fæ llesmærke1). Foruden de ovenfor nævnte B rødsorter bagtes der af Rug Kauringer , Tvebakker, der navnlig anvendtes til Skibsbrug. I Københavns Bager- laugs ældste Laugsbog, 1655—65, nævnes endelig flere Gange Strømpebrød, der betegnede langt Hvedebrød, og et P a r Gange desuden Ægge-Skaaler, der i Følge Moths Ordbog var skaalformede Hvedebrød, hvis Dejg var til­ beredt med Æg. Inden vi forlader de tte Emne skal det blot bemærkes, a t Bagerkronen, der er saa uadskilleligt k n y tte t til Afbildninger af Kringlen, er et Minde om den T apperhed, som Bagerne i Wien udviste under Byens B elejring2). Det er allerede om talt, a t det kun va r hos Bagerne, man kunde faa friskt Brød. Til daglig m a a tte man nøjes med Brød, der var bag t lang Tid forud. R und t om paa de kongelige Len blev der bag t Brød til Hærs og Flaades Forsyning, og ofte forsendtes B rødet fra den ene Ende af Lan­ det til den anden. Dette skete ogsaa, naar Kongen kaldte til Fest, og det Brød, der da serveredes, kunde være flere Uger gammelt. Men værre var det dog, a t det Brød, der ved E fteraarstid uddeltes paa Københavns Slot til de kongelige T jenere, der fik Kosten paa S lo ttet, var bag t om For- aaret. Der skulde gode Tænder og gode Maver til for a t ta a le den Kost. Først helt op i forrige Aarhundrede fik Bagerne læ rt de mere velstaa- ende a t spise Bagerbrød, og Hjemmebagningen gik mere og mere af Brug. Endnu i de første T iaar af 1800-Tallet fastsatte Magistraten T akster for, hvad de, der lod Mel forbage hos Bagerne, skulde betale, baade naar de selv »deinede« B rødet, og naar Bagerne gjorde det. Medens Bagetaksten x) jfr. C. Nyrop: Danske Lavssegl. 2) Ministerialtidende A. 1923. S. 103: . . . ., hvorved bemærkes, at Bagernes Anvendelse af den kronede Kringle (som en Figur) i den germanske Verden har Hjemmel i en ældgammel Sædvane, som formentlig har sin Oprindelse fra Bageres modige Optræden under Tyrkernes Belejring af Wien.

Made with