KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

185 helt op i Slutningen af 1800-Tallet afløstes de gammeldags Brændeovne af de mere moderne kulfyrede Kanal- og Rørovne. Naar Brødet va r bag t, skulde det sælges. Salget skete dels fra Bagernes Butikker, dels ved Høkersker. Naar lige undtages den kortvarige Periode i første Halvdel af 1600- Tallet, da Torvehandel og Salg fra de forordnede Bagerboder var paabudt, er det direkte Salg til Forbrugerne som Regel foregaaet fra »Bagernes Vin­ duer«, d. v. s. Butikker, selv om disse ikke netop bar dette Navn og ej heller i ret meget har m indet om vore Dages Bagerbutikker med deres Marmor­ diske, Spejlglasruder og meget andet, som den primitive Fortid ikke kendte. Det er ikke ret meget, vi erfarer af Laugsarkivet om Bagernes Brødsalg fra Vinduerne, og dette har da aabenbart ikke givet Anledning til Stridig­ heder eller Klager. Det er først den stigende Konkurrence, der bringer noget Røre, idet Bagerne søgte a t udvide deres Kundekredse ved a t sælge Brød gennem andre handlende. I Marts 1798 tilskrev Oldermanden Magi­ straten , a t der i de senere Aar havde indsneget sig den Uorden, a t adskillige Mestre, ved a t levere Grovbrød til Spækhøkere og andre, drev Udsalg paa forskellige S teder, hvorved de andre Bagere forarmedes i deres Næring, saa meget mere, som saadanne ulovlige Forhandlere ofte slog sig ned ved Siden af eller lige overfor Bagere. Tiden gentager sig selv. Det er om trent det samme Forhold, som der saa ofte førtes Klager over i de gamle Laugs- bøger fra 1655—70. Magistraten synes ikke a t have foretaget sig noget, vel sagtens ud fra det Synspunkt, a t det kun var til Lettelse for Forbrugerne, a t disse ikke havde for langt a t gaa efter Brødet. 28. Februar 1810 paatalte Older­ manden, men denne Gang overfor Laugets Medlemmer, den Uskik, der gik i Svang ved, a t adskillige Bagere, til Tab for dem selv og til Skade for deres Medinteressenter, omkørte Brød til Spækhøkere i Byen og solgte 13 Øs Brød for 12 0 og endda gav y2 0 i Tilgift. Samtlige Interessenter vedtog da, at de i Frem tiden ikke vilde sælge Rugbrød til Spækhøkere for ringere Pris, end Taksten angav og heller ikke give nogen Tilgift paa Grovbrødet. Hvis dette er blevet overholdt, er Brødsalget gennem Spækhøkerne sikkert op­ hørt, idet disse ikke har kunnet klare sig i Konkurrencen med Fribagerne, der var forpligtede til a t sælge Grovbrødet 1 0 billigere end Laugs- bagerne. Ved Forordning af 12. Marts 1735 sam t Reskripter af 9. og 23. Septem­ ber s. A. var al Handel og Vandel paa Helligdage forbudt, og Brød m aatte