KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

189 ved, a t de, der »indtrænger sig i deres Laug«, tilbyder Høkerne1) deres Brød for større Tilgift paa Marken, end de selv har det, hvorfor Magistraten skal erklære sig herom. Paa Oldermandens Forslag indgik Laugets Medlemmer 18. September 1771 en gensidig Forpligtelse til kun at give Højtidsbrød til Kroersker tre Gange om Aaret, nemlig til St. Mikkels, Ju l og Paaske og ikke, som tid ­ ligere, tillige Mortensdag og Pinsedag. Beslutningen motiveredes dels ved Tidernes Besværlighed og dels ved, a t Paaske og Pinse faldt saa tæ t efter hinanden. Kroersker, der kun havde hentet Brød i 2 å 3 Uger, paastod sig desuden lige saa fuldt berettigede, som de, der havde hen tet Brød hele Aaret, og d e tte blev Bagerne for meget. Medlemmerne enedes om, a t den, der overbevistes om a t have givet Brød eller Penge udover de nu vedtagne tre Gange, skulde give 4 Rdlr. i Bøde, halvt til Laugets fattige og halvt til Angiveren. 1. Ju n i Aaret efter vedtoges det yderligere under samme Bødestraf ikke a t give Rostockerbrød til Kroerne Mortensaften og Pinse­ aften. 23. November 1772 vedtog Lauget, a t man fremtidig ikke vilde give Tilgift paa ren t Rugbrød, medens man vilde give 2 paa Marken for Kauringsbrød og Skofter til de fattige. Denne Tilgift har saaledes næppe været yd et til Forhandlere, men kun til Forbrugere. Ved R aad stuep lakat af 19. August 1776 om Bagernes Brød-Udsælgning fastsattes en Tilgift a f 3 /? paa Marken til Kroersker for Brød af sigtet Rug­ mel sam t Hvedebrød. Derimod m aatte der ikke gives Tilgift paa Brød af groft m alet Rugmel og paa Franskbrød. Trods den ovenfor nævnte Vedtagelse vedblev adskillige Laugsmestre at give Højtidsbrød til Kroerskerne, og det hjalp ikke, a t Lauget senere, 30. Jun i 1785, vedtog slet ikke a t give Højtidsbrød, en Skik, der beteg­ nedes som »Lauget til ingen N y tte, men til store Udgifter og Bekostning«. 27. September s. A. vedtoges det a tte r, a t ingen m aatte give Helligaftens Brød til Kroersker ved Paaske eller St. Mikkels, »da det var Mestrene til alt for stor Byrde og Besvær.« Samtidig vedtoges det med 35 Stemmer mod 4 a t afskaffe »Julekagerne«, der formentlig ogsaa har været et Høj­ tidsbrød, og Bøden for Overtrædelser i begge Tilfælde sattes til 6 Rdlr. Trods dette florerede Skikken stadig, men 19. December 1787 foretog Oldermanden en Kraftanstrengelse, idet han forlangte og fik samtlige J) Betegnelsen Høker og Kroer brugtes ofte i Flæng. Med Betegnelsen Kroer forstaas Datidens Værtshusholdere, der oftest kaldtes Øltappere.