KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

190 Mestres skriftlige Forpligtelse paa stemplet P apir til frem tidig ikke a t give Højtidsbrød, Penge eller andre Ting i S tedet for Brød til Kroerskerne. Hvis nogen frem tidig overtraad te Forpligtelsen, vilde han blive anklaget for Magistraten til den vedtagne Mulkts Erlæggelse. I Forpligtelsen næv­ nes in te t om Julekagerne, medens det derimod vedtoges, a t man fremtidig ikke vilde bage det om talte Rostockerbrød. H erefter tier Laugsarkivet om Tilgiften til Kroerskerne. Om den er hø rt op, er derimod et andet Spørgsmaal. Inden vi forlader Kroerne, skal det blot bemærkes, a t det i Skraaens § 10 var forbudt Bagerne a t borge nogen Kroer eller Høker for mere end 10 Sldr. Gjorde de det, fo rtabte de R etten til a t kræve Betaling af Be­ løbet, med mindre de forud havde sik ret sig P an t. Ingen Kroer eller Hø­ ker m aatte købe Brød hos en anden Bager, førend han fuldt ud havde b etalt, hvad han skyldte hos den, han tidligere havde hand let hos. Selv om vi ikke efter 1787 hører noget om Tilgiften til Kroerskerne, saa var Skikken a t give Tilgift jo ingenlunde ophørt. Det skete først helt op imod vor Tid. Tilgiften var jo endda ved det direkte Salg til Forbrugerne hjem let i Lovgivningen og medtoges i Beregningen ved B rød takstens An­ sættelse. 26. November 1833 skrev Oldermanden til Magistraten og be­ klagede, a t dette ikke v ar sket for F ran skb rødets Vedkommende i den sidst udgivne T akst, skønt Bagerne stadig gav T ilgift saavel paa denne som paa andre Brødsorter. Oldermanden frygtede derfor, a t nogle Bagere for a t undgaa a t lide Tab skulde lade sig forlede til a t bruge en simplere Melsort end tillad t var, og han anmodede derfor om en anden T ak st, hvori Tilgiften var medregnet. Til Gengæld vilde Lauget give Afkald paa Be­ regning af Tilgift paa Rundebrød og H vedetvebakker, men ligefuldt give Køberne Tilgift paa disse Brødsorter, til hvilke Mel Nr. 3 anvendtes. I Oktober 1835 vedtog Lauget a t afskaffe a lt Undersalg tilligemed al Tilgift paa groft Rugbrød, saa a t ingen frem tidig m a a tte sælge Rug­ brød ringere end den fastsatte Takst. Herfra skulde dog være undtaget Brød, der solgtes til handlende og til de, der paa en Gang købte 12 Brød eller derover, idet der til disse skulde gives et Brød af samme Slags, hvilket Erfaringen havde vist, var det højeste, der kunde gives. Desuden forbeholdt man sig Ret til a t bage under Taksten efter hver enkelts Behag, naar det gjaldt Fattigvæsenet eller de offentlige Stiftelser, der ikke fik Brød af bedste Sort. Medens det, som allerede ovenfor nævnt, v ar Bagerne forbudt at have flere Butikker, saa var det dem tillad t a t holde Høkere , Sælgekoner.