KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

191 Disse omtales allerede i Skraaen af 1683, hvor det forbydes nogen Bager at give Kroere eller Høkere K redit for mere end 10 Sldlr., og samtidig forbydes det Kroerne og Høkerne a t tage Brød hos en anden Bager, førend Regnskabet med den første Leverandør er opgjort og afviklet. At adskillige Bagere benyttede sig af Sælgekoner, fremgaar af en Skri­ velse fra O ldermanden 1810, idet han paa Magistratens Forespørgsel oplyste, a t 24 Mestre tilsammen havde 65 Udsalgssteder eller omgaaende Sælgere. Den, der kom højest, var Bager H am b o r g , der havde 8 saa- danne. Derefter kom L. K l e in med 6, Hofbager P i p e r og S c h e e r med hver 5 o. s. fr. Muligvis er Fortegnelsen ikke fuldstændig. Med »om­ gaaende Sælgere« maa sikkert forstaas saadanne, der bragte Brød om i Husene til Bagernes faste Kunder, hvilket var tillad t i Skraaen, der­ imod ikke de saakaldte Omløbere, th i saadanne var det Bagerne for­ budt a t have, og Lauget kæmpede stæ rk t imod disse, der senere vil blive om talt under Fuskere, ligesom vi ogsaa der kommer tilbage til Sælgekonerne. I en Opgørelse fra 1816 tales der alene om Sælgekoner, og da havde 42 Mestre 56 saadanne, medens 16 ingen havde. 13. Ja n u a r 1817 tilskrev Magistraten Lauget, a t det havde vist sig, a t adskillige Sælgekoner tog Brød hos en anden Bager end den, deres Seddel lød paa, og det skulde derfor tilholde Bagerne, a t ingen af dem m aatte levere Brød til andre Koner end dem, der efter deres Seddel var berettigede til a t faa det. Nogen Vaklen synes der a t have været i hele dette Forhold, thi da Amtmanden over Aalborg Am t i 1848 forespurgte Kancelliet om, hvor vidt det va r lovmedholdeligt, a t Sælgekoner, der hensad paa Byens Gader, solgte Hvedebrød og Surbrød, svarede Kancelliet, a t det vel ikke kunde tillades Bagerne a t holde slige Udsalg, men paa den anden Side kunde det ikke formenes Koner eller andre a t udsælge Brød, som de havde købt hos Bagerne, fra saadanne Steder paa Gaderne og Tor­ vene, hvor Politiet ikke for det offentliges vedkommende fandt noget til Hinder. Skraaen af 1683 indeholdt mange Bestemmelser, der dels sigtede til at faa Bagerne til a t levere godt og fuldvægtigt Brød, dels fastsatte, hvorledes Tilsynet med a t de overholdt deres Forpligtelser skulde udøves. Hver Bager skulde være tiltæ nk t a t bage godt og ustraffeligt Brød. Rug og Hvede m a a tte ikke blandes, men skulde bages hver for sig. Brødet skulde være tilpas bag t og grislet, saa det kunde være velsma­ gende og godt a t spise. Men befandtes Bagerne a t bage og sælge »muffig,