KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

194 ikke kom først, der m aa tte se deres Korn blive fordærvet ved a t hen- staa ved Møllen i lang Tid. Men mon det var med Bagerens gode Villie, a t hans Korn blev fordæ rvet? Det m inder om Wessels a t rette Bager for Smed, blot a t her var det Mølleren, der ikke kunde overkomme Ma­ lingen, der burde være h en re tte t og ikke Bageren. Helt tilfreds med det Indseende, som Politiet udøvede, har Myndig­ hederne aabenbart ikke væ ret, th i 21. Jun i 1726 udkom et kongeligt Reskript, der ud talte, a t man ikke saa ganske og aldeles kunde forlade sig paa Politibetjentene i deslige Forretninger. Da Politi- og Kommerce- kollegiet fandt det meget n y ttig t for sam tlige Indvaanere, især de fat­ tige, a t der en Gang om Ugen paa diverse T ider bl. a. inkvireredes om, »hvorledes Bagerne bager deres Brød, om det holder sin Vægt efter Magi­ straten s T akst, sam t om det i sig selv er sund t og godt«, saa skulde Magi­ straten anordne to skikkelige og tilforladelige Borgere til a t ledsage Politibetjentene paa disse Undersøgelser. Ved Politianordningerne af 22. Oktober 1701 og 5. Ja n u a r 1731 v ar Bøderne for Overtrædelser blevet nedsat til 2 Rdlr., men 9. December 1740 tillodes det Politimesteren, a t han i slige Tilfælde m aatte idømme Bøder paa indtil 8 Rdlr. I den d. 24. Marts Aaret efter udkomne Instruk s for Politimesteren gentoges Paabudet om i det m indste hver 14. Dag a t lade Bagernes Huse visitere og det af dem bagte Brød veje og, hvis det befandtes ikke a t være i Overensstemmelse med Taksten, straks a t konfiskere det og idømme de skyldige Bøder. Vi skal ikke komme nærmere ind paa dette Tilsyn med Brødet. Det vedblev hele 1700-Tallet a t være Genstand for en varm Interesse fra Myndighedernes Side, og det indskærpedes disse fra allerhøjeste Sted nøje a t give Agt paa Bestemmelsernes Overholdelse. Henimod Aar- hundredskiftet tra ad te Tilsynet med det færdige Brød noget i Skygge for Tilsynet med, a t Bagerne laa inde med det befalede Forraad i H. t. Resolutionen af 25. Maj 1771, der fastsatte »vilkaarlig S traf efter Mangelens Størrelse« for Laugsbagerne og Privilegiets Fortabelse for Rugbrødsbagerne. Om Forraadet og om Bagernes Undskyldninger for ikke a t være i Besiddelse af de befalede K v an ta er der allerede oven­ for ta lt saa udførligt, a t vi ikke paa ny skal komme ind paa dette Emne. Derimod skal det paapeges, a t det ikke var saa helt nem en Sag for selv de hæderligste Bagere a t undgaa undervægtigt Brød. Dejgdelings- maskiner kendtes ikke førend paa et langt senere T idspunkt, og Af­ brækningen m aatte derfor tildels ske efter Øjemaal. N aar Afbrækningen