KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

195 skulde ske, vejedes det først afbrudte Stykke, for at man kunde se, om det havde sin fulde Vægt, og var dette konstateret, saa vejedes derefter hvert to lv te Brød som Kontrol. At afveje hvert enkelt Stykke kunde der p. Gr. af Tidens' Knaphed ikke være Tale om, og der kunde saaledes meget let fremkomme Brød, der ikke holdt den befalede Vægt. Nogle Gange gjorde Lauget desuden gældende, at der forelaa Hævnakt fra Svendenes Side, naar Brødet var undervægtigt, idet en Svend, der havde faaet et Horn i Siden paa sin Mester, ad denne Vej var i Stand til at skaffe sig en let Hævn. Myndighederne var imidlertid ganske døve, og maaske ogsaa uforstaaende, overfor disse Undskyldninger fra Mestrenes Side, og det blev altid Mesteren, der m aatte bøde, hvor mange og hvor gode hans Undskyldninger saa end var. Efter a t vi nu i d et foranførte har set, hvor mange og hvor store Be­ sværligheder Bagerne havde a t kæmpe med, de kostbare Bagergaarde, Pligten til a t have Forraad og altid være i Stand til a t forsyne Byens Indbyggere med godt, velbagt og fuldvægtigt Brød, den stadige Kamp med Møllerne for a t faa Kornet malet og, vel a t mærke,' faa Melet leveret i god og upaaklagelig T ilstand, tø r det vel erkendes, a t de Forhold, som de gamle Bagere levede og virkede under, ikke var særligt misundelses­ værdige. Men foruden alle de ovenfor nævnte Vanskeligheder havde Bagerne endnu en meget sto r og særdeles besværlig a t kæmpe imod, og det var det store Indpas, som de m aatte lide i deres i Forvejen saa vanskelige Næring. Dette Indpas udøvedes dels af rene Fuskere, dels af udenbys boende Bagere og dels af Frimestre og Rugbrødsbagere. Alt Fuskeri v ar paa det strengeste forbudt i Skraaen af 1683 § 11. Overtrædelse af Forbudet skulde straffes første Gang med en Bøde paa 8 Rdlr., anden Gang dobbelt og tredie Gang efter Magistratens Kendelse. I alle Tilfælde var det Brød og Mel, der forefandtes hos Fuskeren, for­ brudt til Børnehuset. Allerede i forrige Afsnit er det om talt, hvorledes Fuskeriet dreves af adskillige Borgere foruden af Folk, der lod bage hos Bagerne, og For­ holdet bedredes ikke i det her behandlede Tidsrum. 22. September 1703 indgik Oldermanden til Politimesteren med en Besværing over det sta ­ digt tiltagende Fuskeri, der blev drevet saa vel af Haandværksfolk som af Soldater og Matroser foruden af løse og ledige Folk. Da dette Fuskeri ikke kunde hindres, uden a t Bagerne, der bagte for dem, kunde blive straffede, saa androg Lauget om, a t den Bager, der holdt til med Fuskere, 13*