KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

26 syne sig med Brød. Ogsaa Kongen va r undertiden nødt til a t b eny tte sig af Bagerne, naar F laaden skulde provianteres, og Lenene alene ikke kunde magte Opgaven. Det synes, som om Bagerne og Bryggerne ikke h ar væ ret særlig glade, naar de saaledes fik P aabud om a t arbejde for Kongen, og maaske har de gjort daarlige E rfaringer m. H. t. Betalingen for det saa­ ledes præsterede Arbejde. 10. Maj 1576 skrev Kongen til Borgmestre og Raad i København, a t Bagerne og Bryggerne havde besværet sig over og va r meget langsommelige med det Arbejde, der blev paalag t dem, naar Orlogsskibene h a stig t skulde provianteres, men da Kongen ikke ønskede a t besvære dem frem for andre Borgere, saa skulde M agistraten tilholde dem a t udføre deres Arbejde villigt og forsvarligt, n aar de tilsagdes, og sam tidig lovede Kongen a t ville betale dem. Det hjalp næppe re t meget, th i 13. August 1589 skrev Kongen a tte r til Magistraten, a t da Orlogsski­ bene nu skulde sejle, og Bagerne og Bryggerne, der havde faaet Bestilling paa nogle Læster Brød og 01, ikke syntes a t kunne blive færdige, saa skulde Magistraten erkyndige sig om, hvor meget der va r færdigt, og hvis de paagældende ikke kunde udføre A rbejdet, skulde R aad et arrangere sig med andre Borgere om a t fremstille Resten, for a t Skibenes Afrejse ikke skulde blive forsinket. Det fremgaar deraf, a t der v ar andre i Byen end Bagere og Bryggere, der bagte og bryggede. 5. April 1581 udsted te Frederik II sin saakaldte S tad sret, der tillige er et Forlig i en S trid mellem Magistraten og Borgerskabet. Det hedder i dennes § 16: »Vi ville og saa have Borgmestre og Raadmænd alvorligen befalet, at de stedse og altid skulle have god Agt og Opseende hos Bagerne, baade at de bager godt Brød og flyer det vel og gør det ogsaa derhos saa stort, at den, som det køber, kan bekomme Fyldest for sine Penge, eftersom Kornet paa Købet tilsiger. Findes der nogen af Bagerne, som gør herimod, efter at de nu paany bliver ad­ varede, da skulle de første Gang have forbrudt til Byen, hvad Brød som findes bagt i deres Huse, for anden Gang ogsaa have forbrudt Brødet og bøde derhos til Byen saa mange Penge, som Brødet er værd; sker det tredie Gang, da bøde den skyldige 40 Mark til Kongen og 40 Mark til Byen og forvises af Lauget og maa ikke bruge sit Embede, uden faar dertil Forlov af Borgmestre og Raad at maatte købe sig det til igen af Byens Kæmner, Byen til bedste«. Ordene »efter a t de nu paany bliver advarede« ty d e r paa, a t d et ikke er første Gang, det har væ ret nødvendigt a t rejse P aatale. Faa Aar herefter, i a lt Fald før 1590, udstedtes den første virkelige Brødtakst. Som allerede ovenfor næ vn t fastsatte Christopher af Bayerns S tad sret af 1443 Straffe for Bagere, der leverede for sm aat Brød i Forhold