KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

27 til Prisen, og selv om der ikke ved denne Lejlighed nævnes noget om Størrelse og Pris, maa man dog antage, a t saadanne paa en eller anden Maade har væ ret fastsat. Den æ ldste bevarede egentlige B rød takst stam ­ mer dog først fra Tiden mellem 1581 og 1590, og den er fastsat i en Ved­ tæ gt om Laugene, ud sted t af Københavns Magistrat. Vedtægtens § 2 lyder saaledes: Bagerne har tilsagt og endelig bevilget, at de, efter det Køb, som de nu har paa Rug, Mel og Hvede, som er, at en Skæppe Rug gælder 13 Skilling og en Skæppe Hvede 20 Skilling, alt i enkende Dalers Betaling, da vil de bage en god Skonroggen, som skal gælde 1 Skilling udi Klippingen eller en dansk Hvid, paa 10 Lod. Et langt Brød paa 16 Lod Stykket 1 Skilling eller en dansk Hvid. Et Hvedebrød, som skal gælde 1 Skilling Klipping eller en dansk Hvid, paa 5 Lod. E fter Ordlyden a t dømme er Bagerne ved denne B rød taksts Ansættelse blevet tag e t med paa Raad. I Vedtægtens næste Pun k t bestem tes det, a t Fogden og Kæmneren en Gang om Ugen skulde gaa ru n d t til alle Bagerne og bese deres Brød, om det er godt, vel bag t og holder sin Vægt. Der blev saaledes nu indført et effektivt Tilsyn med Bagerne, og Til­ synet blev ikke slappet i de kommende Aar, men tvertim od skæ rpet, lige­ som Bagerne stadig truedes med Straffe, altsammen tydende paa, a t det har væ ret paakrævet a t have Bagerne under Opsigt. E fter Reformationens Indførelse 1536 erhvervede Bagerne Vikarernes Kapitelhus ved St. Peters Kirke paa Nørregade og benyttede Bygningen til Laugshus. Allerede 21. August 1548 afhændede Lauget det til Univer­ sitetet, der i det oprettede et Pædagogicum. Derefter var Bagerne uden Laugshus lige til 1756, og Laugets Møder holdtes da enten paa Raadhuset eller i Oldermandens Bolig. Fra 1500-Tallet foreligger det ældste bevarede af Københavns Bager- laugs Arkiv. Det er en Bog i K vartfo rm at, indbunden i Pergament. Paa Bindets Forside er, foruden et Ornament, præget Bogstaverne »B. L. B.«, der formentlig maa udlægges som »Bagernes Laugs Bog«, og Aarstallet 1593. Den første Indførsel er dog dateret 19. Marts 1567, den sidste 26. J a n u a r 1683. Bogen er en Fortegnelse over Mestre i Lauget, optagne inden­ for det nævnte Tidsrum , ialt 177. Reglen er den, a t hver Laugsbroder har sin Side eller sit Blad, hvorpaa først er indført hans Navn, og hvor- naar Optagelsen i Lauget har fundet Sted. Derefter følger Regnskab for