KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

30 dog er i S tand til a t se, hvor store disse har været. 17. September 1605 vedtoges det af O ldermand og menige Laugsbrødre, a t hver Broder hver Søndag skulde give en vis Afgift til Lauget af, hvad de i Ugens Løb havde forbagt. Hver Mester skulde omgaa med Bøssen i en Maaned efter T u r for a t opkræve denne Afgift, og der begyndtes med de yngste. Foruden Oplysningerne om Optagelse i Lauget indeholder Laugsbogen et P ar interessante Optegnelser om Genindtræden i Lauget og om Op- ladelse a f Lauget. A b r a h a m H o l t e r m a n n blev 24 . November 1629 op taget i Lauget og erlagde en ungarnsk Gylden, men det følgende Aar rejste han bo rt fra Byen uden O ldermandens og Laugets Viden og uden a t have gjort Lauget Fyldest, »som en anden ærlig Laugsbroder før ham havde gjort.« »Anno 1631 d. 29. Marts har Abraham Holterm ann erbødet sig til Lauget igen, efter a t han en Tid lang havde sig om sin Næring paa andre S teder for­ søgt, og da efter sin Anfordring af menige Laugsbrødre s am ty k t Lauget a t nyde og sin S ted som tilforn inden Laugsdøre a t beklæde, og da paa sin Indgangs Rest aflagde 6 Dir. Anno 1632 d. 30. J a n u a r aflagde han paa sin Indgang, som va r hans sidste R est, 6 Dir. 2 $ .« Om Abraham Holterm ann er iøvrigt a t berette, a t han i 1650 sagsøgte Lauget, fordi dette uden nogen lovlig Dom eller R et havde fravend t ham hans Laugsrettighed og overdraget den til en anden uden hans Villie, J a eller Sam tykke og uanset, a t han ikke i nogen Maade havde fo rb rud t sig eller frasagt sig Embedet. Her overfor gjorde Lauget gældende, a t H. i sin T id af Kongen v a r blevet forordnet til Bager i Nyboder, hvorfor han havde holdt sig borte fra Lauget, lige som han heller ikke, som de øvrige Bagere, bar Byens Byrder, Skat, Vagt, Indkvartering o. s. fr., og havde sin Næring ubeskaaren i Boderne, hvor ingen af de øvrige Bagere m aatte handle. R aad stueretten frifand t Lauget for Holterm anns T iltale, og det samme gjorde Kongens R ette rtin g 27. Maj 1651. A t Holterm ann nødig vilde give Afkald paa sin personlige L aug srettig­ hed, kan forstaas, idet denne va r et Gode, der kunde efterlades til A rvin­ ger, ja endog handles med. D ette fremgaar af et P ar Eksempler fra sidste Halvdel af 1600-Tallet. B landt Bagerlaugets Arkivsager findes bevaret følgende A k tstykk e: »Kiendis jeg O le P eder s en , Bager og Borger udi Kiøbenhaffn, och witterlig giører for alle, at efftersom jeg offr 40 Aar haffuer brugt Bagerembede siden jeg kom i Lauget, och Alderdom och Skrøbelighed nu flux Dag efter anden tiltræder, saa jeg icke gider ey heller haffuer Lyst Bagerembede lenger at brugge: Da