KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

31 haffuer jeg opladt, och nu med dette mit obne Breff aldelis oplader och afstaaer for.ne mit Æmbede for ærlig och welact Unge K arl M ichel R øepke , at hand det nu i min Sted optager og med det første mueligt anfanger. Dette saaledis uryggeligen och ubrødeligen fastholdes och effterkommis skal som forschreffuit staar, stadfester jeg med mit Signet her undertegnet och venligen ombedet min Suoger Erlig och velact Mand A nders H anssøn , Bager och Borger her samme- stedtz, med mig til Vitterlighed at forsegle och underskriue. Actum Bager- laugshus den 13. Januarij. 1635.« Saadanne Opladelser af Laugsrettigheder, der bærer Vidne om, at Laugsrettigheden var et personligt Eje, rummer Laugets gamle Arkiv flere Eksempler paa. Endnu et Eksempel paa Opladelse af Laug, der yderligere ved sin An­ modning til Laugsbrødrene om en sømmelig Ligfærd er karakteristisk for Tiden, skal anføres. 11. April 1643 oplod L aur itz P e t e r s en sit Laug og Bagerlaugshaandtering til sin Svoger H an s W i l d e r , »som skal nyde og bruge det efter mig, og fremdeles vil jeg bepligte mig saa vel som min kiere H u stru ikke vil og heller skal bruge nogen Indpas til Bagerembede. Derforuden er min venlige Begæring til alle Bagerne, a t de ville vel gøre, naar som Gud kalder mig eller min H u stru fra denne Verden, a t de ville tjene baade a t bære og Liget a t følge, som gammel Vis og Vane er. Lauget til Tjeneste med en Tønde Rostocker 01 skal gerne efterkommes.« De her anførte Eksempler beretter in tet om, hvor hø jt Laugsrettigheden takseredes i rede Penge, men ogsaa herom findes Vidnesbyrd. 26. Maj 1664 fremkom H e n r ik K och , der allerede i Forvejen var Laugs- bager, og meddelte, a t han havde tilforhandlet sig salig R a smus M ou - r idtzen s Bagerlaugs Rettighed for 100 Rdl. og 1 Rosenobel. Han tilbød nu Lauget a t købe Rettigheden af ham for samme Betaling, men Lauget m aatte svare, a t Laden ikke formaaede a t betale saa mange Penge. Det forholdsvis lange T idsrum , den gamle Laugsbog strækker sig over, har ført os noget for langt frem i Tiden, og vi bliver nu nødt til a t gaa noget tilbage, til Begyndelsen af 1600-Tallet, for a t skænke de ikke faa Forord­ ninger, der da fremkom, nogen Opmærksomhed og derefter a tte r vende os til Laugets indre Forhold. 26. Jun i 1610 udstedte Christian IV den nedenfor citerede Forordning, der ikke blot ansæ tter T akster for de tre almindeligste Brødsorter, Hvedebrød, Skonroggen og Grovbrød, men ogsaa fastsæ tter Regler for B rødtakstens fremtidige Sættelse. Forordningen lyder saaledes, idet dog kun de første og den sidste af Satserne medtages her: