KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

33 bage bæst och wstraffeligst brød. Huo det icke giør, schall bøde for huer torgedag, hand sammestedtsz icke lader holde sit brød fali, 6 Mark till kongen och byen. Will och kand nogen bager holde deris brød lenger eller flere dage om vgen paa torget tillkiøbs, da er det dennom friit. Huor effter bagerne kunde wiide dennom at rette och for schade at tage ware. Actum Kiøbenhaffn den 26 junij anno 1610. Som det vil ses, fastsæ tter Forordningen, a t Bagerne skulde være plig­ tige til hver Onsdag og Lørdag Form iddag i det m indste fra Kl. 7 til 10 a t have Brød af de tre Sorter til Salgs paa Byens Torv. Baade Fortsæ t­ telsen om, a t dette skete, for a t man paa denne Maade bedre kunde se og forfare, hvem af dem der bagte bedst og ustraffeligst Brød, som den tid ­ ligere Bestemmelse i Forordningen om, a t der paa R aadhu set skulde være ophængt tre Vægte forsynede med Lodder, saa a t enhver Køber straks paa S tedet kunde forvisse sig om, a t han ikke købte undervægtigt Brød, tyder ikke paa nogen særlig stor Tillid til Bagerne, hvem det iøvrigt til­ lodes a t staa længere Tid, og iøvrigt ogsaa paa andre af Ugens Dage, paa Torvet. P aabudet om Torvehandelen bestod imidlertid næppe ret længe, idet der i Begyndelsen af det næste Aarti oprettedes Bagerboder, men hertil kom­ mer vi senere. Som allerede nævnt ovenfor, greb Christian IV 1613 til det hvasse Mid­ del overfor samtlige Laug a t ophæve disse, uden a t dette Skridt dog fik nogen særlig Betydning, og for Bagernes Vedkommende m aatte han alle­ rede 15. Jun i 1620 gaa til a t udstede en Forordning, der forbød al Indførsel af Brød andetsteds fra, Skibskauringer i Læstertal herfra dog undtaget, for a t Bagernes Næring dog ikke helt skulde lægges øde. Dette kunde jo ikke gaa an, for i sidste Instans kom det jo dog til a t gaa ud over Byen og Kongen selv, naar Borgerne, i dette Tilfælde altsaa Bagerne, ikke kunde svare de Skatter, som baade Byen og han saa h a a rd t havde nødige. Der tales naturligvis ikke i Forordningen om noget Laug, th i et saadan t eksi­ sterede jo formelt ikke mere, men ved Forordningen sikredes der dog Byens Bagere Eneret, og Bagerne havde da ogsaa paa Raadstuen forpligtet sig til a t forsyne Byen med det nødvendige Brød til rimelige Priser, hvor­ ved formentlig maa forstaas til den af Øvrigheden fastsatte Takst. Forordningen lyder saaledes: Wi Christian 4 giøre alle witterligt, at baggerne udi wor kiøbstad Kiøben­ haffn underdanigst for os sig haffer beklaget, huorledes deres næring dennem aff adskillige fremmede dag fra dag io lenger io mere betages, idet forbemelte frem- H. Hjorth-Nielsen: Københavns Bagerlaug. 3