KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

43 artikler, idet Lauget ikke eksisterede, — i alt Fald ikke officielt, — til­ sigtede da ogsaa a t skabe et Værn for baade Bagerne og Forbrugerne. Artiklerne bestem te først, a t Bagerne kun m aatte have Brød til Salgs i de forordnede Bagerboder, men ikke fra deres Vinduer. Som nævnt ovenfor, var det i 1610 befalet Bagerne a t have Brød til Salgs paa Byens Torv i det m indste fra 7 til 10 hver Onsdag og Lørdag. D ette Torvesalg er formentlig faldet bo rt senest i 1623, da Bagerboderne, som det vil ses af den ovenfor citerede Skraa, blev oprettede. Men hvad enten Salget skulde ske paa Torvet eller fra Boderne, begge Foranstaltninger tilsigtede a t skabe Kontrol med Bagerne. Denne Kontrol kunde jo langt lettere ud­ øves, naar Salget fandt Sted fra bestem te, mere koncentrerede Udsalgs­ steder end fra Bagernes Ejendomme, der laa spredt over hele Byen. Artiklerne forbød dernæst Indførsel af Brød udenbys fra og skabte derfor en Eneret for Bagerne. Ligeledes m aatte der heller ikke sælges Brød uden for Byens Porte uden fra en Bagerbod ved hver af de tre Porte, Nørre-, Øster- og Vesterport, og det var Bagerne, der skulde sælge fra disse Porte. En Undtagelse gjordes med Nyboder, hvor Kongen forbeholdt sig a t træffe nærmere Forholdsregler. Heller ikke Bagerne paa Christians­ havn, der paa det T idspunkt var en selvstændig Købstad med egne P ri­ vilegier, m aatte gaa Københavns Bagere i Næringen, ligesom Københav­ nerne heller ikke m aatte gøre Bagerne paa Christianshavn Indpas. I Virkeligheden var det jo store Privilegier, som Artiklerne saaledes gav Københavns Bagere, men selvfølgelig krævedes der noget for noget, og Artiklernes følgende P unk ter omhandler da ogsaa, hvad Bagerne skulde forpligte sig til, naar de nu opnaaede disse Rettigheder. De skulde først forpligte sig til af al deres Evne a t overholde Forordningen, og i denne For­ bindelse nævnes Bagernes Oldermand, hvilket altsaa forudsæ tter, a t Ba­ gerne stadig havde en saadan, selv om Lauget i Kongens Øjne ikke eksi­ sterede. I Skraaen af 1623 § 13 nævnes det, a t der efter Øvrighedens »kristelige og naadige Betænkende« er op rette t Bagerboder , hvorfra Brødet skulde sælges, men 24. Oktober 1633 var Borgmestre og Raad kaldt op paa Slot­ te t, hvor Kongen, der var utilfreds med Magistratens langsomme Forret­ ningsgang, bl. a. forelagde dem Spørgsmaalet om, hvorfor Byens Bagere ikke blev tilho ld t a t efterkomme, hvad han for to Aar siden, d. v. s. 1631, altsaa o tte Aar efter den ulovlige Skraa af 1623, havde befalet, nemlig a t Bagerne ikke m aatte sælge Brød fra deres Vinduer, men kun fra de »visse forordnede Steder«. Det har aabenbart knebet stæ rk t med a t faa Bagerne

Made with