KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

45 skulde »aftages«, lukkes, og det blev forbudt Bagerne a t have Skilte eller andre Tegn uden for Husene, a t udstille Brød i Vinduerne eller a t oplyse disse om Aftenen. Derimod skulde Boderne være forsynede med godt Brød lige saa tidligt, som i Vinduerne før, og til om Aftenen og paa Søn- og Helligdage straks efter Kirkegangens Ophør. Boderne skulde være forsynede med Forhæng, der kunde trækkes for i daarligt Vejr, saa at Brødet ikke fordærvedes. Naar nu de i Artiklerne foreskrevne P ligter overholdtes af Bagerne, saa tilsagde Kongen dem, a t der ikke skulde være mere end 30 Bagere i Byen. Dette v ar dog kun betinget, idet Kongen tog Forbehold for Frem tiden. Havde Bagerne nu haft et Laug, vilde vi have sagt, a t dette var »et slu tte t Laug«, d. v. s. et Laug med et af Loven fastsat Antal Medlemmer. Endelig gav Artiklerne Regler for, hvorledes der skulde forholdes med ny indtrædende Bagere. En Svend skulde have arbejdet i tre Aar hos en Mester, og hvis han saa selv vilde nedsæ tte sig som saadan, da skulde han tilholdes a t »befri sig« med en Mesters Enke eller D atter, »om Gud det saa forset har«, og han skulde saa være fri for alle Omkostninger, men giftede han sig udenfor Lauget, skulde han give en ungarnsk Gylden. Til hvem han skulde give den, siger Artiklerne in te t om. Det har aabenbart knebet meget stæ rk t ved disses Affattelse a t holde sig de forhadte Laug fra Livet. Gang paa Gang sporer man Reminiscenser af de tidligere Laugsartikler, og man naar ikke udenom disse eller disses U d tryk . Der tales om Older­ mand og Bisiddere, om Forsamlinger og om Drik. Og det, a t en Svend forudsæ ttes a t være ugift, er saa typ isk ziinftigt, som noget kan være. Der skulde gaa mange Aar, før man naaede saa v id t, a t de zünftige Svende vilde arbejde sammen med en gift Svend. — Og endelig i Artiklernes Slutning tales der om Laugsvilkaar og om Laugsdrik. I Realiteten opretholdtes ved Forordningen af 1635 Forbudet mod Laug, men visse Indrømmelser var dog givne. Regeringen kunde ikke staa imod, og sna rt efter sejrede Laugsvæsenet helt over Regeringsmagten. Nye Skraaer udstedtes, og Regeringen m aatte indskrænke sig til gennem Forordninger og Reskripter i Aarenes Løb a t bøde paa de mest graverende Misforhold. Dagen efter Udstedelsen af Forordningen af 1635 afkrævede Kongen Magistraten en Erklæring om, hvorledes den i 1623 havde kunnet give Bagerne en Laugsskraa, uag tet Laugene v ar ophævede, og tilmed i den havde indført, a t den var ud sted t med Kongens og R igsraadets Sam tykke. Magistratens Svar kendes ikke, men det er meget karakteristisk for Tiden,