KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

46 a t noget saad an t kunde ske, og den Mangel paa Sammenspil mellem den øverste og den udøvende Magt, der saa ofte ses Eksempler paa i det 17. og 18. Aarhundrede, skulde jo ikke netop virke fremmende. Vi skal ikke komme nærmere ind paa de enkelte Bestemmelser i Skraaen a f 1623, dels fordi den jo v a r uofficiel som ikke udgivet af den rette Myn­ dighed, nemlig Kongen, dels fordi vi sn a rt vil faa Lejlighed til a t se, hvorledes Forholdene formede sig indenfor Lauget i Tiden omkring Aar- hund redets Midte og dels, fordi det nu en Gang er mere in teressant a t se, hvorledes Livet i Virkeligheden udfoldede sig end a t se Forskrifterne om, hvorledes Myndighederne ønskede, a t det skulde forme sig. I S tedet skal vi se paa nogle af de Forordninger, der udkom i Tiden efter 1635, da Bagerne fik de nævnte Artikler. De Spørgsmaal, der naturligvis frem for a lt m a a tte være Myndighederne m agtpaaliggende i Forholdet til Bagerne, v ar dels a t sikre Befolkningens daglige Forsyning med godt og friskt Brød, dels a t sørge for, a t Fæ st­ ningen til enhver Tid var forsynet med saadanne Forraad , a t en pludseligt indtrædende Krig ikke sa tte Byen i Forlegenhed, hvad P rov ian t angik. Til det første Formaal tje n te Brødtaksten. Denne er allerede berørt, men vi vil paa de kommende Blade faa meget mere a t høre om den, idet B rød­ tak sten blev en stadig Kilde til S trid mellem Myndighederne, der n a tu r­ ligvis al Tid sa tte den saa kn ap t som muligt for a t skaffe den gemene Mand det billigst mulige Brød, og Bagerne, der, og langt fra med U rette, fandt, a t deres Fortjeneste va r altfo r ubetydelig. Det kan da heller ikke nægtes, a t Bagerne, der skulde svare Skat og Tynge, ofte blev gaaet for nær af M agistraten, og a t deres Klager i de fleste Tilfælde var fuldt ud berettigede, træ ng te, som de var, paa alle Sider af Indpas i Næringen, belastede med store S k a tte r og med Indkvartering sby rder. Men i de allerfleste Tilfælde blev deres Klager ikke hø rt. I sit D iarium fortæller Præ sten A n d e r s H iø r ing , a t 24. December 1668 blev paa Københavns R aadhu sdør opslaaet den T ak st, der v a r ved taget af P ræ sident, Borgmestre og R aad, over, hvorledes Bagerne skulde sælge Brød, og hvilke Størrelser de enkelte B rødsorter skulde have. Herefter skulde et Hvedebrød veje 13 Lod og tre Hvedebrød sælges for 1 p. En Skonroggen skulde veje 16 Lod og ligeledes sælges tre S tykker for 1 p. Grovbrød skulde veje 1 u 8 Lod og sælges for 1 p. Men, tilføjer Anders Hiøring, »denne T ak st sad ikke længe opslagen paa Raadhusdøren.« 21. November 1672 ned satte Kongen en Kommission, der skulde fast­ sæ tte Priser for Brød, 01 og Kød. Kommissionen skulde samles paa B ryg