KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

52 Han var Chef for Klædebo-Kompagni og som Officer fritaget for borger­ lig Tynge. En fjerde, P o u l M e i e r , slipper ogsaa for Indkvartering , men det forklares ved, a t han va r Kongens Bager i Nyboder og derved fri­ tag e t for borgerlig Tynge. Tilbage bliver da 20 Bagere, der tilsammen fik 89 Mand i Indkvartering . løv rig t ligger Tallene lige fra 1 Mand til 9. I det ovenstaaende har vi lige nævnet Bageren i Nyboder , P o u l M e i e r . Hans Forgænger, A b r a h am H o l t e r m a n n , er allerede næ vn t ovenfor, men vi kommer senere a tte r tilbage til ham . Bageren i Nyboder indtog paa flere Maader en Særstilling, u ag tet han va r Medlem af Lauget. Ikke blot var han fritaget for borgerlig Tynge, men kun han m a a tte handle i Nyboder. 22. April 1646 forbød et kongeligt Brev Bagerne i København, der havde gjort Holterm ann Indpas i hans Næring, a t handle der, men sam tidig for- pligtedes han til a t forsyne Beboerne i Boderne med fornødent og velbagt Brød, saa a t der ikke kom Klager over ham . 1659 var Abraham H o lter­ m ann borte og efterfulgt af den ovennævnte Poul Meier, hvis Hus laa mellem Balsam- og Salviestræde. 1668 m a a tte Meier for a t redde sig for sine K reditorer, afstaa sit Bageri til P e t e r C a r s t e n s e n , der fik Meiers Bevilling af 8. November 1658 overført paa sig, og sam tidig indskærpedes det Bagerne i København, a t de ikke m a a tte gøre ham Indpas i Næringen. Ligesom Bagerne i København m aa tte finde sig i, a t der v a r en særlig Bager i Nyboder, m aa tte de finde sig i, a t Kongen antog en særlig Hof- bager. 14. F ebruar 1657 blev H a n s S o h n an taget som saadan med 120 Rdl. aarlig i Løn sam t 32 K u ran tdaler til den ældste og 30 K u ran td aler til den yngste af hans to Svende, medens hans Dreng fik 10 K u ran tdaler. Desuden fik de hver en Hofklædning om Aaret. Sohn skulde af Rug og Hvede bage alt det Brød, der behøvedes i hele Hofholdningen, men iøvrigt re tte sig efter Laugsbagernes Ordinans. Af et 2. April 1663 d ate ret Skøde ved vi, a t Kongens Bagerhus v a r anb rag t i en Udbygning til P roviantgaarden. Ogsaa denne Bager betød selvfølgelig en Indskrænkning i Laugsbagernes Næring, men de anførte to Eksempler kan suppleres med flere. 7. Decem­ ber 1661 fik saaledes H a n s L y t z e n , der betegnes som »hollandsk Bager«, Privilegium paa a t nedsæ tte sig i København »som en kongelig Bager« og der frit og ubehindret fortsæ tte sit Bagerhaandvæ rk ligesom andre Ba­ gere i Byen. Endnu større Rettigheder fik G u il l a u m e B l o i s , hvem det 11. Marts 1665 tillodes a t nedsæ tte sig i København og frit bruge sit Bager­ haandvæ rk og Næring. Sam tidig benaadedes han med samme Imm un iteter som de kongelige Ho fbetjente og skulde kun svare for Hofretten. Af et Brev af 13. December 1658 om Udvisning af Træ til Københavns Bager-