KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

58 i Restancer om tren t 27 Dir., 8 Læderspande og et Sølvskilt. 7 Ju n i s. A. udtoges af Laugets Lade 100 Sldlr., der betaltes til J ø r g e n G r u n d t m a n n og J o c h um G e w e r t , der paa ganske Laugets Vegne og efter dettes fri Vilje havde b e ta lt dette Beløb til Dr. P o u l M o t h til Kongens Baadsfolk. Der er a abenbart her Tale om et Krigsoffer. Det var jo m idt under Svenske­ krigen. S. D. fik J o c h um E n g e l 5 $ for et »Stunde Glas« (Timeglas), han havde skaffet Lauget. 29. Maj 1662 bestod Formuen af: Laugspenge 64 Rdlr., Frinatspenge 8 Rdlr. og Fattiges Penge 64 Rdlr. Derimod nævnes Drengepenge ikke i de senere Regnskaber. Restancer var almindelige, og som det ses af det ovenfor under November 1656 anførte, kunde de løbe op til anselige Beløb. Men Lauget havde skrappe Midler a t bringe i Anvendelse, n aar det gjald t om a t inddrive dem. Saaledes befalede Lauget 22. Ju li 1662 Svendenes O ldermand a t forbyde Svendene a t arbejde for M i c h e l M e n t z , J acob S ø r e n s e n , J o c h um E n g e l , P e t e r T h om s e n og M a t h ia s R a b a k o f f s k y , førend disse havde b e ta lt Lauget de dem idøm te Bøder. B landt Pligterne , ikke blot over for Offentligheden, men ogsaa over for Lauget var naturligvis den a t bage og falholde godt og lovligt Brød, og Gang paa Gang fremkom Oldermanden i Laugsmøderne med Formaninger herom og advarede Brødrene. Som ovenfor nævn t m aatte den nyindtrædende Laugsbroder hø jtideligt love ikke a t aabenbare for nogen, hvad der forefaldt indenfor Laugshusets fire Vægge. D ette Løfte kneb det undertiden med a t holde, og 29. Maj 1665 klagede Oldermanden i et Laugsmøde over, a t han ikke kunde tale et Ord inden Laugets Døre, uden a t det bragtes videre udenfor, og C la u s L a n g - h o l t , der forøvrigt selv senere blev O ldermand, m aa tte erkende, a t det va r ham , der ikke havde kunnet holde tæ t. Paa e t Laugsmøde 1. April 1669 vedtog Brødrene, a t den, der brød sin Tavshedspligt, skulde vide, a t han havde b ru d t sin Laugsed og derfor straffes paa sine tre Fingre som Meneder. Det va r ikke alene om Laugets Forhandlinger, der var p aab ud t T av s­ hed. Ogsaa naar en Broder straffedes, — og det skete, som vi nedenfor skal se, ofte, — forbødes det de andre Brødre a t »forekaste« ham Forseelsen, naar han havde erlagt sin Bøde og »saa længe han sig tilbørlig anstiller.« Der kunde naturligvis ogsaa forefalde andre Forpligtelser indenfor Lau­ get. Saaledes var Brødrene 3. September 1656 forsamlede paa Laugshuset, fordi Borgmestre og Raad havde befalet, a t de den førstkommende og