KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

61 og var tilfreds og lovede de nævnte Dokumenter forderligst a t fremskaffe.« 30. August fremviste Mathias sine Papirer, hvoraf det fremgik, a t han havde væ ret Mester, hvor han tidligere havde boet. Det blev saa meddelt ham, a t hans Begæring efter Haandværks Brug skulde blive efterkommet, dog a t han først skulde holde Fæstensøl og vinde Borgerskab. Derhos skulde han til Lauget erlægge 60 Rdlr. for a t blive forskaanet for a t arbejde sine to Aar hos en Mester i Am tet, og endelig skulde han bage sit Mesterbrød. 28. Maj 1663 fremkom for aaben Lade C lau s L a n g h o l t , forrige Bager og Borger i Helsingør, og begærede Optagelse, idet han vilde indtræde i M o r t e n B o h ls Laug. E fter a t han havde forevist sit Fødsels- og Lære­ brev sam t ærligt Skudsmaal og Afsked fra Lauget i Helsingør, og ingen vidste noget a t sige ham paa, blev han erkendt for værdig til a t indtræde i Lauget, dog skulde han først betale, hvad Morten Bohi skyldte til H ans P e t e r K l e in og til Lauget, derefter vinde sit Borgerskab og bage sit Mesterbrød. 8. September 1664 begærede Bager paa Christianshavn C hristian M ilow a t blive Broder i Lauget, idet han havde tilkøb t sig J acob Z irt - zows Laugsrettighed. Ogsaa han skulde naturligvis, da Christianshavn paa den Tid var en selvstændig Købstad, først vinde sit Borgerskab og derefter bage sit Mesterbrød. Af de tre sidste Indførsler, der alle gælder Mænd, der havde væ ret Bor­ gere og Mestre andre Steder, fremgaar det, a t man ikke under noget Vil- kaar frafaldt K ravet om Bagning af Mesterbrød og altsaa ikke stillede dem gunstigere end Svende, der vilde være Mestre. Grunden hertil skal vi senere se. 1668 gik det M ik k e l L y t k e n mindre heldigt. Han havde tilsagt Enken efter Bager C h r is t ia n P l ø n n ie s Ægteskab og derved vundet hendes Laugsrettighed og var blevet optaget i Lauget, men efter et Skænderi med hende forlod han hendes Hus og flyttede sine Ting bort. Da det her­ efter ikke blev til noget med Ægteskabet, frakendte Lauget ham 3. Juli den erhvervede Laugsrettighed, der gik tilbage til Enken, men tillod Mik­ kel a t arbejde som Svend paa Lauget. Hans Mesterværdighed blev saa- ledes kun en stakket Glæde. »19. November 1657 fremkom Bagersvend P eter T homsen og begæ­ rede a t blive en Mester og en Laugsbroder udi det lovlige Bagerlaug. Og da ingen havde noget a t besvære sig over ham , blev hans Begæring imøde­ kommet, og det tillodes ham a t indtræde i H a n s S abell s Laug og Laugs­ rettighed, naar han erlagde 200 Sldlr., som den undvegne Hans Sabell