KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

68 H a n s T h ie s e n blev Hossidder. D ette varede til 12. J a n u a r 1659, da Jen s Christensen tra a d te tilbage, og Hans Thiesen blev O ldermand med M orten T ramp til Bisidder. Det fremgaar ikke af Laugsbogen, a t Svendene havde nogen som helst Indflydelse paa, hvem der blev deres O ldermand og B i­ sidder, og de har ganske utvivlsom t m a a tte t finde sig i a t adlyde den Oldermand og den B isidder, som Mesterlauget forordnede. H elt let har det næppe altid væ ret a t faa Svendene til a t lystre. 19. Ok­ tober 1665 fremkaldte O ldermanden for aaben Lade Svendenes O ldermand og Bisidder, idet det va r kommet til Kundskab, a t Svendene forleden Søndag Aften havde d rukk et tre Tønder 01, medens to va r det sædvan­ lige. Svendenes O ldermand erklærede, a t han havde væ ret syg og derfor ikke kunnet være til Stede, hvorfor han havde »overgivet Kommando« til Bisidderen. Hvor lidt Kommando, denne havde ha ft over Svendene, fremgaar af, a t han havde p ro testeret mod, a t den tredie Tønde blev stu kk e t an, men a t Svendene svarede, »at de paa eget Forsvar vilde gøre det.« Den N a t er sikkert adskilligt Brød blevet bag t daarligt. Ovenfor er næ vn t, a t O ldermanden skulde gaa til Svendenes Laugshus for a t affordre dem deres Skraa. Laugshuset kaldes dog oftere for Sven­ denes Kro, i daglig Tale og helt op omkring Midten af forrige Aarhundrede for »Bagerkroen«. Det var hertil, Fagets vandrende Svende søgte, naar de kom til Byen for a t søge Arbejde, og her va r der, naar »Vandretiden«, d. v. s. Skiftetiden, indtraf, altid aaben t Hus. 20. Maj 1657 be retter Laugs­ bogen saaledes om en Episode, der havde fundet Sted »forleden V andretid, som Svendene da vaager paa deres Kro.« En af Svendene havde da fratag et Skafferen hans Skafferstok, og da det blev foreholdt ham a t forlige sig med Oldermanden og Svendene, erklærede han, a t han ikke vilde have noget med dem a t gøre. Samtlige Mestre beordrede da Svendenes Older­ m and a t forbyde den opsætsige Svend a t arbejde, indtil han havde forligt sig med Svendene eller med hele Lauget. Vandringen, R etten til a t forlade Pladsen og søge ud, baade for a t se og a t lære, Vandringen, der i saa høj Grad gennem hele Laugstiden var et saa hø jt sk a tte t Gode, som Drengen saa hen til med Længsel og som den aldrende Svend eller den bosatte Mester mindedes med Glæde, kunde, efter Laugsbogen a t dømme, ogsaa blive anvend t som S traf. 2. Ju n i 1663 blev det saaledes af Lauget paalagt M orten Z irtzows Svend H enrik a t vandre Aar og Dag, »eftersom han meget ufinligt havde begegnet sig i sin Mesters Hus,« og s. D. fik J ochum E ngels Svend Oluf samme S tra f for