KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

73 Høkersker og Boder og derved drev stor Næring til Skade for de øvrige, »hvorved vi fattige ganske ruineres«, og de bad derfor Patronen om at holde alvorligt Indseende hermed, »saa a t vores Laug ikke skal fordærves«. Denne Høkerhandel var et stad igt Stridens Emne ikke blot hele 1600- Tallet igennem, men ogsaa langt senere, og det synes, som om saa godt som alle Laugets Brødre har gjort sig skyldig i dette Forhold. Ved Siden af dette Indpas i Næringen, som Brødrene forvoldte hinanden, florerede det Indpas, der forvoldtes Laugsbrødrene af udenforstaaende, og det var ikke blot Folk, der ikke havde andet a t leve af, der forsaa s ig ; men ogsaa Folk, der drev anden Næring, gjorde Lauget Indpas. Saaledes ind­ stævnede Lauget 1. og 2. December 1642 for R aadstueretten en hel Række Fuskere, hvoriblandt træffes: Jens Tømmermand, Carsten Skibstømmer­ mand, Søren Rasmussen Skræder, Jørgen Rasmussen Vognmand og Peder Bertelsen Skræder. Jørgen Rasmussen Vognmand træffes a tte r 26. J an u a r 1648 sammen med Mathias Murmester. Det var selvfølgelig Folk, der, som saa mange andre af Byens Indvaanere, selv v ar i S tand til a t bage, men som ikke modstod Fristelsen til a t sælge af deres Hjemmebagning. Ogsaa udenlands fra øvedes der Indpas overfor Lauget. 10. August 1656 var der Laugsstævne, hvor Oldermanden æskede Brødrenes Mening om, hvorledes man skulde forholde sig overfor en Skipper, hvem Oldermanden og Underfogden Dagen før havde frataget en Del Rostockerbrød, som han solgte fra sit Skib. Lauget enedes om a t indstævne Skipperen for Retten. Det er naturlig t nok, a t en saa efterspurgt og let afsættelig Vare som Brød, en Vare, der tilmed bagtes i ethvert nogenlunde velsitueret Hjem, der ejede en Ovn, hvori der kunde bages, m aatte blive et kærkomment Objekt for Fuskeri, og det er ingenlunde usandsynligt, a t det netop er det store Fuskeri fra udenforstaaendes Side, der har affødt det stærke Ind­ pas, som Laugsbagerne paaførte hinanden, og som var en stadig Kilde til Strid og Spektakel indenfor Lauget. Men hvad enten Konkurrencen blev paaført Bagerne udefra, eller de selv paaførte hinanden den under mere eller mindre loyale Former, saa er det sikkert det store Indpas, som Lauget led under, der gjorde, a t Bagerne omkr. Aar 1700 var blevet saa fattige, som de blev. Det var imidlertid ikke blot det Indpas, som Bagerne paaførte hinanden, der voldte evige Stridigheder indenfor Lauget. Vi skal blot anføre et Par enkelte Tilfælde fra Laugsbogens første Aar paa Stridigheder, der ikke skyldtes Konkurrence. Ved fastende Stævne 16. Oktober 1656 Kl. 8 Formiddag fremkom H e n