KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

75 Dør, hvilket Anthonius forlangte, a t han skulde bevise. E fter a t de var vist udenfor, idøm te Lauget Michel 1 Rdlr. i S traf for hans Uhørsomhed og Æreskælden for aaben Lade, ligesom Anthonius, der ikke synes a t have be- gaaet noget, blev idøm t y2 Rdlr. i Straf. Anthonius var føjelig og betalte straks, men Michel forlod Mødet i Trods og vilde ikke forlige sig. Senere paa Dagen var han dog blevet afsvalet, betalte sin Bøde og forligte sig med Anthonius. Det faar være nok med disse enkelte Eksempler hentede fra de smaa, uanselige Laugsbøger, der, som det vil ses af det ovenfor fremdragne, rummer saa talrige Bidrag til Laugets Historie indenfor et enkelt Tids­ rum af 1600-Tallet. Ovenfor er flere Gange om talt, a t Begivenhederne skete »for aaben Lade«. Laden var et af Ziinftens helligste Klenodier. I den gemtes Laugets Doku­ menter, deriblandt først og fremmest Skraaen, paa hvilken Laugets R ettig­ heder grundedes, men ogsaa andre Papirer af Vigtighed for Lauget, Obli­ gationer og Værdisager. Naar Oldermanden havde kaldt til Orden, og Laden var aaben, skulde al indbyrdes Tale forstumme, og kun Laugets Forhold tu rd e behandles under sømmelige Former. Zünften kom til Danmark i Begyndelsen af 1600-Tallet, b rag t hertil af de rejsende Svende. Vi har af Svendegildets Skraa fra 1403 set, at Svendevandringerne allerede da ikke var noget ukendt Fænomen, og vi har ogsaa set dem nævnt i Laugsbøgerne 1655— 1670. Dels tvungne af til­ tagende Overproduktion af Svende, dels for a t lære ny t og se andre Egne, Sæder og Haandværksbrug drog de unge Svende bort fra det Sted, hvor de havde ud staaet deres Læretid. Vandringsaarene blev saaledes en Fo rt­ sættelse af Læreaarene, og først naar den unge Svend havde vandret sin Tid, ansaas han indenfor mange Laug, hvor Vandringerne var et fastsat Led i Uddannelsen, for dygtig til a t blive Mester. I Bagerskraaen af 1623 Pk t. 21 hedder det, a t der efter udstaaet Læretid skal meddeles den nye Svend et Lærebrev, »paa det de dermed maa vandre og sig bedre forsøge, naar det dennem godt tykkes.« Af Skraaen fremgaar det ikke, a t Vandrin­ gen skulde gælde Udlandet, men givet er det, a t den i de fleste Tilfælde gjorde det, ligesom de mange tyskprægede Navne, vi finder indenfor Bager- lauget, saavel indenfor Mester- som indenfor Svendekredsen, tyder paa et rigt Samkvem med Udlandet, og da navnlig med Tyskland. Og det var her, Zünften tidligst blomstrede frem og bragtes videre til Nabolandene ved Svendenes Rejser. Hvad var da Zünften? Det var hele den Kæde af