KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

76 Skikke, der dannede sig indenfor de enkelte H aandvæ rk, Skikke, som den rejsende Svend m a a tte kende til Bunds for a t kunne blive mod­ tag e t paa sit Haandvæ rks Herberg som en ret Broder og derved faa Del i A rbejdet paa det paagæ ldende Sted, eller, om sa ad an t ikke v a r a t faa, dog i a lt Fald faa Husly og even tuelt Pengehjæ lp, »Geschenk«, til sin videre Færd. Han skulde da kunne den indenfor H aandvæ rket vedtagne Hilsen, Grusz, fremsige den og give de foreskrevne H a a n d try k paa rette Maade, medens han holdt sin H a t eller havde sin F rakke kn app et, som det var foreskrevet. Men va r a lt dette i Orden, hans Lærebrev og »Kundschaft« fra det sidste Arbejdssted befundet rigtige, saa v a r han ogsaa sikker paa a t blive erkend t som en re t og ægte H aandvæ rksbroder af »das lobliche Amt«, der havde K rav paa al den S tø tte, som det stedlige Svendebroder­ skab kunde og ogsaa va r pligtigt til a t yde ham . Da, og først da, th i ingen ærlig Haandvæ rkssvend drak med en, der ikke hørte til et anerkendt ziinftigt Laug, blev Broderbægret ra k t ham. Som Svendene havde deres Skikke, saaledes ogsaa Mestrene. De havde jo selv gaaet gennem Skærsilden, havde væ ret Drenge og va r blevet gjort til Svende og først da læ rt Gruszens hemmelighedsfulde og vidtrækkende Magt a t kende. De havde selv vand re t som Svende og havde opsuget hele det hemmelighedsfulde Trylleri, der forband t de over hele Tyskland og en stor Del andre Lande spredte Svendebroderskaber, vidste, hvad det vilde sige, paa hvert Sted, hvor der fandtes et lovligt arbejdende Am t, a t kunne finde Husly og S tø tte. Og naar saa Rejsen var end t, og de sad som fast- bosiddende Mestre og Borgere, enten hjemme i deres eget Land eller paa et fremmed Sted, hvor et P ar Pigeøjne maaske havde fanget dem ind og holdt dem fast for stedse, saa stod Vandringens Tid dem i Mindet med straalende Farver, som de aldrig mere skulde gense. Men Ztinften kendte de, og den byggedes der videre paa i Mesterbroderskaberne, der fik deres Skikke, som Svendebroderskaberne havde deres. Og M idtpunk tet i det hele var Laden, Laugets dyreste Klenodie. En Velkomst v ar vel ra r a t have, men den kunde undværes, saaledes som Københavns Bagerlaug, der, som vi senere skal se, m a a tte undvære sin Velkomst, da der kom trang e T ider for Lauget. Men Laden kunde ikke undværes, da alle Forhandlinger af blot nogenlunde Betydning foregik for aaben Lade. Ulydighed mod Older­ manden, Skælden og Buldren straffedes strengere, naar Laden v a r aaben, end ellers. Meget ofte ofredes betydelige Beløb paa Ladens Udstyrelse, og Københavns Bagerlaug har ejet en af de smukkeste Lader, der har eksi-