KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

87 28.

De Bøder, som i Bager-Lauget forbrydes, og Lauget tilkommer, skal Older­ manden oppeberge, og dennem forvare i Laugets Fattiges Bøsse, hvilke de siden til de Nødtørftige, naar fornøden giøres, skal anvende. 29. I det øvrige, saa vit som expresse i disse Vores, Bagerne allernaadigst givne Laugs-Articler ikke er ommeldet, forholdes efter Vores om Laugene givne For­ ordning af dato den 23. Decembr. Anno 1681. Og hvad Svenne og Drenge ved­ kommer, da efter den om dennem udgivne almindelig Forordning af dato den 6 Maij 1682. Thi byde Vi hermed og befale Præsidenter, Borgemestere og Raad, samt By­ fogderne i alle Vore Kiøbstæder, som disse Articler under Vores Cancellie-Seigel tilskikket vorder, at de derover alvorligen holder, og dennem paa behørige Stæder til alles Efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Kiøbenhavn den 23 Junii Anno 1683. Under Vort Signet Christian. Idet vi nu gaar over til a t skildre Laugets Historie, saaledes som den kom til a t forme sig paa Grundlag af Skraaen af 1683 og de to Forordninger af 1681 og 1682, sam t de i Tidens Løb udkommende talrige Forordninger og Reskripter, vender vi os først til Laugets indre Forhold. I Spidsen for Lauget stod Oldermanden. Ifølge Skraaen skulde samtlige Laugets Mestre hvert andet Aar vælge tre Mestre, og blandt disse udpegede Magistraten den, som den fandt bedst egnet. Om Oldermandens Pligter siger Skraaen kun, a t han skulde holde Bog over Laugets Medlemmer og deres Bopæle, saa han let kunde finde dem, naar det gjaldt Kongens og Byens Ærinde. Desuden var det ham tillad t hvert Fjerdingaar a t udpege fire Mestre, der sammen med ham og Byfogden skulde jage efter Fuskere og andre, der gjorde Lauget Indpas. Det er jo ikke særligt om fattende Pligter, der saaledes foreskreves Oldermanden, men i Virkeligheden var Hvervet ret byrdefuldt. Naar Oldermanden var godkendt af Magistraten, fandt Overleveringen af Embedet Sted fra Forgænger til Efterfølger. Laugets Arkiv giver ikke Underretning om, a t dette har været forbundet med særlig Højtidelighed udover, a t det skete i Laugets Patrons, en Borgmesters eller en Raadmands, Nærværelse. Laugsprotokollerne indskrænker sig til a t gøre Rede for Regnskabet, og derefter nævnes Laugsinventaret, der overgik fra Older­ mand til Oldermand. I Tiden fra 1680 og til 1756, da Lauget fik et eget Laugshus, fandt Laugets Forsamlinger Sted hos den fungerende Older