KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

mand, eller hvis han ikke havde P lads hertil, hos en anden Laugsbroder, der da erholdt den Leje, som ellers betaltes O ldermanden for a t afgive Plads til Laugshus, altsaa ganske paa samme Maade som ovenfor næ vn t under Om talen af Tiden 1655—70. Nogen Skilteflytning, d. v. s. F lytning af Laugsskiltet fra den afgaaende til den tiltrædende O ldermands Hus, under festlige Former og i Optog, kendes ikke indenfor Bagerlauget. Ved Forordningen af 1681 va r Udgifternes Maksimum ved Indtrædelse 1 Laug an sat saaledes: 2 Lod Sølv. til Laugshusets Vedligeholdelse, hvis Lauget da ejede et Laugshus, eller 4 Lod Sølv til Leje a f e t saadan t, 2 Lod Sølv til de fattige indenfor Lauget, 2 Lod Sølv til O ldermanden og 1 Lod Sølv til R aadstueskriveren for Indskrivningen. Hvis nogen gav mere, skulde baade han og den, der fordrede det, bøde 20 Lod Sølv. Des­ uden forbød Forordningen paa det strengeste enhver Udgift, ogsaa til Gæstebud eller Drik, i Anledning af Mesterstykke. Hvis nogen alligevel gav T rak tem en t, skulde han bøde 100 Lod Sølv og hver Deltager 20 Lod Sølv til Laugets fattige. Disse strenge Bestemmelser va r d ik teret Rege­ ringen af Ønsket om a t gøre Indtrædelse i Laug saa let som mulig for de unge fremadstræbende Haandvæ rkere. Ingen skulde herefter kunne sige, a t det oversteg hans Evne a t indtræde i et Laug, naar Gebyrerne ikke var større. Men, som det saa ofte gik, Tiderne formede sig anderledes; Laugenes Magt vedblev a t være stor, og de forstod stadig a t besky tte sig mod en ikke ønsket for stæ rk Invasion. R esu ltatet var den til saa sto r Skade for Laugene i 1700-Tallet opblomstrende F rim esterinstitution , der navnlig indenfor Bagerhaandvæ rket blev saa uhyre ødelæggende for Lauget. Foreløbig opnaaede Regeringen in tet andet, i alt Fald indenfor Bager­ lauget, end a t gøre selve Laugskassen fattig. Der tilflød efter Forordningen kun Kassen et Bidrag til Laugshuset fra hver nyoptagen Laugsbroder. Som ovenfor om talt sluttede de to gamle Laugsbøger deres Meddelelser 1670, og der er derefter et Slip til Aaret 1694, altsaa om tren t 25 Aar, førend den næste begynder. Det meste af, hvad denne indeholder, er Regnskaber, men ogsaa af disse kan der læses en Del. Det første om fatter den afgaaende Oldermands Regnskab for Tiden fra 10. August 1694 til 7. Marts 1695. Indtægterne er kun faa, nemlig to , og smaa, idet de kun gav to Gange 2 Rdlr. i Kassen. Den ene Indtægtspo st vedrører en Op­ tagelse i Lauget, den anden Udfærdigelsen af et Lærebrev. I Behold fra forrige Regnskab var 2 Rdlr. 2 $ 8 saa hele Indtægten blev kun 6 Rdlr. 2 ^ 8 / 5 , ikke noget svimlende Beløb, og det hele forbrugtes da ogsaa, saaledes a t Oldermanden efterlod sin Successor en tom Kasse. Af Ud