StormenPaaKøbenhavn_1659

kunde leves under fremmed Herredømme. Kun een Mu­ lighed havde han for Øje: Fjenden ud af Landet — og derefter et frit og bedre Danmark. Saadan var den Aand, der beherskede København efter Mødet paa Slottet. Det kommer klart og smukt til Ud­ tryk i en Bekendtgørelse fra Regeringen: » .. Eftersom højstbemeldte Majestæt saavel som indeværende Adel og Borgerskab sig til sidste Mand at defendere og med hverandre at leve og dø haver besluttet . . . « * For at opmuntre Tapperheden og vejlede Forsigtighe­ den blev der straks udstedt kongelige Forordninger. Igen­ nem disse Dokumenter, der er udgaaet fra Kongen selv paa Københavns Slot, og igennem Magistratens Bekendt­ gørelse af Maksimalpriser og Hverve-Betingelser, faar vi et sandfærdigt og meget levende Indtryk af Situationen i Belejringens første Maaneder. Allerede d. 10. August udsendtes »Kongelig Benaadning for dennem som holder sig mandeligen i denne paahengende Fare.« Dem loves intet mindre end deres Drømmes Opfyldelse. For os kan det maaske se mærkeligt ud, at man lover den Mand, der udviser personlig Tapperhed, og som udfører en eller anden Bedrift i Krigen, at han skal blive »nobi- literet« — altsaa ophøjet i Adelsstanden. Men det er ikke en Forfængelighed, man her lover at tilfredsstille, det er en aldeles kontant Belønning af et saadant Omfang, at det helt og holdent vil ændre den tapre Mands Frem­ tid. Der hørte timelige Goder med til en saadan Hæders­ bevisning, og for enhver Mand uden for Adelens Kreds maatte en »Nobilitering« staa som noget aldeles eventyr­ ligt. Senere hen, i Enevoldskongernes Tid, blev det som be­ kendt en mere almindelig Form for kongelig Belønning. Nu var den det uhørt store. Men Forordningen har ogsaa et Ord til den jævne Bon­ desøn, der har maattet springe Soldat. Han behøver ikke at udmærke sig helt op i Helteklassen for at blive beløn­ net; men han faar et Fremtidsløfte, som for ham rummer 91