StormenPaaKøbenhavn_1659

Blokering af København i to Perioder, nemlig fra August til Oktober i 1658 og fra Maj til Jun i i 1659. I de øvrige Perioder var der aabenlys og livlig Tilførsel af Levneds­ midler ad Søvejen. Men Lidelser af mange Slags maatte saavel Soldater som Borgere, Gejstlighed og Adel gennemgaa, og Afsavn kom de til at døje. Med Hensyn til Madens Sparsomhed og Jævnhed havde de den Trøst, at Kongen paa sit Slot lod samme tarvelige Kost servere for sig og sin Familie. Han opførte sig i alle Henseender klogt over for Københavns Befolkning og forstod fuldtud det gode Eksempels Magt. Lige fra den Augustdag, da Forsvaret for Alvor blev taget op, var han med de andre paa Volden. Han lod sit Telt rejse lige bag Volden mellem Rosenborg og Østerport, nærmere betegnet ved den ejendommelige Kirkeruin Set. Annæ Rotunda. Her holdt han Stand lige til den Dag langt hen paa Efteraaret, da Hollænderne kom, og den nær- gaaende, enerverende Belejring blev hævet — i første Omgang. Næsten hver Dag saas Kongen til Hest paa Vol­ den, ledsaget af Dronning Sofie Amalie og den tolvaarige Prins Christian. Billedet af denne ridende Kongefamilie blandt Voldens Forsvarere og i Gaderne i Byens Borgervrimmel er røren­ de smukt — men ikke helt korrekt. Vel red han der, meget ofte med sin Dronning og sin Søn, men han vidste meget godt, at en Forræders Kugle imod ham kunde gøre Ende baade paa Københavns Forsvar og paa Danmarks Selv­ stændighed. Allerede den 13. August gaar en kongelig Ordre til Overhofmarskallen v. Korbitz:- »Vi bede dig og naadigst ville, at Du al Konfusion og Disordre at forekomme gør den Ordning, at Os altid følger 16 Drabanter, nemlig foran Os 4, paa hver Side 4 og bag Os 4, samt foran Os 3 eller 4 Lakajer.« Saadan bliver da Billedet af Danmarks Konge under Belejringen: nok folkelig og afholdt, men ogsaa krigerisk og betænksom . . . og derfor tilbørligt beskyttet af sin Drabantgarde. Efter sin pompøse Tur paa Volden og igennem den belej­ 95

Made with