StormenPaaKøbenhavn_1659

Bessel. Hvert Fag blev holdt for sig, saa vidt muligt. Haandværkssvendene blev sat ind Side om Side med Sol­ daterne og var for Eksempel meget aktive Deltagere i det store Udfald den 23. August (General-Udfaldet). Deres Chef var Mogens Krag. Kræmmersvendenes Korps var mindre talrigt, kun 115 Mand — ganske naturligt, fordi Kræmmernes Folkehold var langt mindre end Haandvær- kernes. Men ogsaa Kræmmerholdet gik ind i Soldatens normale Tjeneste, og deres Chef blev den samme som Studenternes, Oberst Kjeld Lange. De fik deres Voldplads ved den gamle Nørreport. Deres Kaptajn var en Borger­ mand, Andreas Borras. En ejendommelig Inddelen efter større Linier viser, hvor indgroet Inddelingen i Stænder har været; selv i denne farlige Stund har Adskillelsen maattet opretholdes. Hele Forsvarets Styrke var delt i fire »Hobe«. Først og fremmest alle de militære, det vil sige Soldaterne, Militsen og de Søfolk, der var tilstede i Byen, i en Hob. Derefter i en anden, som benævnedes Adels-Hoben, hele Rigsraadet, alle af Adelen, Hofbetjentene og de kongelige Tjenere (Embedsmændene) og de, der var i Adelens Tjeneste. En tredie Hob var den gejstlige, der omfattede Professorer og Præster, Studenter, Klokkere, Kirkebetjente, samt Bog­ trykkere og Bogbindere (der altsaa ikke har været regnet under Haandværkere). Og saa var der Borgerhoben, om­ fattende Borgernes Korps og de to Svendekorps. * Det vidner om den Uforfærdethed, der raadede inden for Københavns Volde, at man allerede den 13. August — Dagen efter at man havde aabnet Ilden mod Fjenden fra Fæstningens Kanoner — foretog et rask og virkningsfuldt Udfald. Det var det, Svenskerne mindst af alt havde ventet. Det var, som nævnt, paa Stykket imellem Set. Jø r­ gens Sø og Kallebodernes Strand, Svenskerne straks satte ind med at grave Approcher. De var saa nær inde paa Forsvarsværkerne, at det i høj Grad virkede som en Udfor­

104

Made with