StormenPaaKøbenhavn_1659

dring, og da det netop var det Voldafsnit, hvor Ulrik Christian Gyldenløve havde Kommando, blev det ham, der organiserede Udfaldet. Af Gyldenløves eget Regiment blev udtaget 3 Kompagnier Dragoner, af Livregimentet 2 Ryt­ terkompagnier og endelig 2 Kompagnier Infanteri af Hans Schacks Regiment — ialt 350 Mand. Af Heste har der været 80, idet man ved, at hvert af de beredne Kompagnier paa det Tidspunkt talte 40 Heste. Fra Vestervold brød Styrken ud Klokken 8 om Morge­ nen den 13. August, og Stødet førtes frem mod Enden af Set. Jørgens Sø. Livregimentets Ryttere galopperede frem paa venstre Fløj og huggede ind paa Svenskerne i Dron­ ningens Enghave, Fodfolket drog fremad i Løb, og det hele kom som en saadan Overraskelse, at Svenskerne, der arbej­ dede i Løbegravene, blev kastet ud af Stillingerne og helt ud af Forskansningslinien, Bjørndals Retranchement, som de havde besat. Reserverne, der rykkede frem fra Stand­ pladsen ved Valby Bakke, blev angrebet i Flanken af det danske Rytteri og maatte vige. Imedens ødelagde de dan­ ske Soldater alt, hvad Svenskerne havde faaet gravet og bygget op. Samtlige Løbegravsarbejder naaede man at sløjfe helt, inden det svenske Rytteri brød frem i tætte Rækker over Valby Bakke for at angribe. Men det lykke­ des Gyldenløve at faa ført sin Styrke ind bag Vesterport igen uden større Tab end 1 død og 1 saaret Officer, 3 døde og 14 savnede Menige. De bragte 9 svenske Fanger med sig tilbage, og saa vidt det kunde opklares havde Svensker­ ne lidt et Tab paa ca. 60 Døde og Saarede. At dette første Udfald forløb saa godt for de danske Vaaben fik overordentlig stor Betydning for Aanden i Fæstningen. Begejstringen blev ikke mindre af, at det var den uhyre populære General Gyldenløve, der havde ledet Foretagendet. Han var elsket af hele Folket allerede fra sin tidligste Ungdom. Han var jo Christian IV.s yngste Søn (med Vibeke Kruse), endnu kun 28 Aar gammel, men med en temmelig omfattende Krigerkarriere baade paa udenlandske og danske Valpladser. Han døde i Belejrin­ gens haardeste Tid, 11. December 1658. Selv efter, at han

105

Made with