StormenPaaKøbenhavn_1659

paa 30 svære Kanoner kappede sine Ankertove og stak af ned mod Køge Bugt. Men alle de øvrige Skibe blev taget; mange af dem var lastede med Levnedsmidler og Sager, der kom den belejrede By til stor Nytte. Paa Bremerholm blev Helt og Bredal og deres Mand­ skab modtaget af Kongen og en stor Skare Borgere, da Flotillen i den tidlige Morgenstund lagde ind med sit rige Bytte og sine Priser og Fanger. * En Begivenhed, der greb dybt ind i Byens Liv, indtraf kort efter det første Udfald, formodentlig direkte foran­ lediget af de Erfaringer, man havde høstet ved Afhøring af de indbragte svenske Fanger: Da standsed’ Orgelvær­ kers Klang, og Kirkernes Klokker maatte hverken ringe eller slaa. Det skete den 15. August, og Forbudet kom til at vare lige til 31. Oktober, da alle Klokker klang til Taksigelse for den Hjælp, som naaede frem med den hollandske Flaade. Det var en Ting, der virkede knugende paa Folk i den lille By med de mange Kirker. Det var Kirkernes Klok­ ker og Sangværk, der gav hele Rytmen i Borgerens Liv. Det var Orglernes brusende Toner, der var hans Dages Musik — den eneste, han kendte. Denne Tavshed — og dette paabudte Mørke, der fulgte med Forbudet mod Lius og Lygte paa høje Lofter og i Taarne — det var at tage alt Liv og al Glans ud af den københavnske Hverdag. Det var Krig — og Uhygge. * Der er endnu et Par Ting, der maa nævnes, før vi gaar over til at læse de knappe, mærkeligt gribende Beretnin­ ger om alt — stort og smaat i samme knappe Maal — i det følgende Kapitel »Den ældste Beretning«. Disse Ting er blandt andre: Kronborg-Affæren, den sørgelige, hvor Danmarks Kamp let kunde være tabt, blot fordi en svag Mand, som aldrig skulde havde været Fæstningskom­ mandant, lod sig intimidere af Fjenden — Jacob Nielsen Dannefærd’s opmuntrende Bedrift paa Søen — og Affæren

111