StormenPaaKøbenhavn_1659

paa Amager, der nær havde bragt Carl X Gustav i dansk Fangenskab. Disse Ting vil vi læse i en af de hundredaarige Beretnin­ ger. Den er anonym, men skrevet med en Varme, der til Tider minder om den, man finder i Ordvalg og Sætnings­ bygning i den ældste — den 300 aarige — som følger i næste Kapitel: Den 10de September fik man i Kjøbenhavn at vide, at Kronborg var gaaet tabt; Kong Frederik havde betroet Commandoen her til Paul Beenfeldt, Carl Brunnow og Christopher Bilde. Den Første, som var Øverstkomman­ derende, gjorde i Begyndelsen gode Anstalter til Forsvar, ja sendte endog Bud til Kjøbenhavn, at han vilde forsvare Fæstningen til det Yderste. Imidlertid blev han ikke sin Beslutning tro, men lod sig føre bag Lyset af den svenske General Wrangel, saa at Danmark tabte Kronborg alene ved hans Lettroenhed. Man bildte ham nemlig ind, at Kjøbenhavn var erobret, og for at gøre det end mere tro­ ligt, affyrede man i den svenske Leir Glædesskud, af­ brændte Fyrværkerier, m. m. Denne tilsyneladende Glæde i den fjendtlige Hær, forskrækkede Besætningen paa Kronborg, og da man i Forveien var misfornøiet, efter­ som man i den senere Tid ingen Sold havde faaet, be­ gyndte Enkelte at rebellere og fordre Fæstningens Over­ givelse. Da Wrangel tillige lod sige, at Enhver vilde blive nedhugget, som ikke strax overgav sig, capitulerede man den 6te September 1658. For udvist Malconduite blev Beenfeldt og Brunnow dømte fra Livet, men af konge­ lig Gunst benaadede. Bilde maatte gaae i Landflygtighed. At Kronborg saaledes var falden i Fjendens Hænder var dobbelt farligt for Kjøbenhavn; thi for det Første fik de Svenske begge Sider af Sundet i deres Magt, hvorved de kunde beskyde de passerende Skibe, og for det andet fik de en Mængde svært Beleiringsskyts. Den 14de September begyndte de Svenske at fyre fra et ved Vartou opført Batteri, der havde ti Kanoner af svær Kaliber, paa Prammen »den stumprumpede Hund« og det lille ved Siden af denne beliggende Skib Høienhald,

112