StormenPaaKøbenhavn_1659

Carl atter i Livsfare; da han nemlig i en Baad vilde begive sig til Kronborg, blev han overseilet af et af sine egne Skibe og havde nær tilsat Livet. Da han nu tilmed fik Underretning om Hollændernes Ankomst, var han over- maade fortvivlet, og skal have yttret, at Lykken var vegen fra ham, siden han begyndte at beleire Danmarks Ho­ vedstad. Kjøbenhavn blev imidlertid atter meget heftigt be­ skudt i disse Dage, da Svensken haabede at bringe den til Overgivelse, før den hollandske Flaade kom. Dog bleve Borgerne dem intet Svar skyldige. En 12 pundig Kugle, der blev udskudt fra Østerports Bastion, traf den svenske Major Schwerin, som han stod paa Vartou Volde, og lod skyde ind mod Byen, saaledes, at den tog Kjødet af begge hans Laar, uden at gjøre Benene Skade. En anden Kugle tog Hovedet af en Polak, der stod Skildvagt i Vartou Kaalhave, og medens Kuglen fortsatte sin Vei ind igjennem Murene paa denne Bygning, og indeni et af Værelserne slog Benet over paa en svensk Constabel, fløi Polakkens Hoved hen og dræbte en svensk Lieutenant, der stod tæt ved. Medens Kjøbenhavns Indvaanere forsvarede sig saa tappert, vare Danmarks Allierede eiheller uvirksomme. Brandenborgere og Polakker fordreve Svensken fra Sles­ vig og Jylland, men hærjede her værre end Fjenden selv; navnlig vare de sidste meget slemme og begik fryg­ telige Grusomheder mod Indbyggerne. Da de imidlertid ingen Skibe havde, og den danske Flaade, der laae i Kjøbenhavn, ikke kunde løbe ud for de Svenske, kunde de ikke komme over til Øerne. * Saadan lyder Fortællingen om de mærkeligste Dage i Københavns 800-aarige Tilværelse. Mange Gange har Kø­ benhavn været i Fare, og ikke altid er det lykkedes at rejse et Forsvar som det, Dronning Philippa gennemførte paa Kong Erik af Pommerns Vegne. Det er ikke ene- staaende, at Borgerne deltog i Byens Forsvar i 1658—59. 116