StormenPaaKøbenhavn_1659

Et Ord til Indledning

Danmarks Udslettelse af Rigernes Tal — det var Indsatsen i Kampen om København for 300 Aar siden. Kulminatio­ nen var jo Stormen, som fandt Sted i Frost og Sne Nat­ ten mellem d. 10. og 11. Februar 1659; men Københavns ca. 27.000 Indbyggere døjede Rædslen, Sulten og Be le j­ ringens Nød lige fra den Augustmorgen i 1658, da svenske Ryttere viste sig foran Byen og til den Junidag i 1660, da København igen aabnede sine Porte. Der er Grund til, at vi mindes disse Begivenheder; og det har været Skik at fejre Mindedagen for Stormen paa København hver Gang et helt eller et halvt Sekel var hen- rundet. Begivenheden er ikke saa fjern, som man skulde tro. Jarm ers Taarn og Resterne af de gamle Befæstnings­ volde markerer endnu Linien, der dengang brat afskar By fra Land. Terrænet mellem denne Linie og Søerne var Slagmarken, hvor der kæmpedes under de Udfald, som foretoges fra Fæstningen, navnlig i Belejringens første Maaneder. Mange af de offentlige Bygninger ligger i Dag ganske uændrede i Bybilledet og taler fortroligt til os om Livet i det lille, til daglig hyggelige København, der endnu havde saa god Plads inden for Voldene, at Adelens og Storkøbmændenes Gaarde havde store, grønne Haver, og at der mangfoldige Steder fandtes Plads til baade Stalde og Ladebygninger bag Beboelseshusene. Nogle faa af de store Huse, der tjente til Vinterbolig for Landadelens Mænd, findes endnu; men de efterfølgende store Bybrande har haft til Følge, at mærkværdigt faa af de almindelige

10