StormenPaaKøbenhavn_1659

Ryttere udlagte i Landet, nogle mange overskibet til Fyen og til Jylland, hvilke Stæder Fienden endda beholdte, alligevel der for et halvt Aar tilforn var giort en evig Fred: Og da paa det, at Svensken ikke skulle have Aarsag til ringeste Mistanke om nogen Ufredstanke, lod vores naadigste Konning mestendeel Soldaterne komme ud i Landene i Quarteer, som Svensken havde inde, og dertil med aldeeles aftaklede alle Orlogs-Skibene, lagde dem ind, tog Stykkerne af dem, og giorde dem slet bare, saa vi og ey kunde mistænke nogen Fiendtlig Indfald i vores Lande. Alt dette vores Folk, baade Ryttere og Soldater beholt Svensken, uden nogle faa Officerer og Ryttere, som havde Quarteer her udi Siæland nær omkring Kiøbenhavn, som sig i en Hast her ind retirerte. Men her var nogle få ringe agtede Jydske Dragoner, Norrebager og nogle arme daar- lige Siælands Soldater, og et Compagnie Gønger tilsam­ men 400 Soldater, foruden nogle Ryttere, som af Landet der Fienden indfaldt, kom her ind. Alle disse Soldater var fra Bønderne udskrevet, og ikke her i Byen var en eeneste gammel gevorben Soldat, saa at regne. Hvorfor og Sven­ sken med sit Krigs-Folk, som alle vare gamle forsøgte Karle, ikke agtede dem ved sine gamle Skoe: Men langt meere holdte det for utroeligt, at Indbyggerne i Kiøben­ havn torde mod hannem med saadan foragted Besætning begynde nogen Modstand. Saa kunde her og ikke andet, over saadan hastig ufor- modende Indfald, end være stor Skræk iblant alle, som vare udi Kiøbenhavn. En Deel deraf de vidste, at Svensken var baade en klog og mægtig bevæbnet Fiende, og vi vare blotte, ikke vandt ved Canon og Skud, ikke heller vandt Nætter og Dage at staae udi Post mod Fienden. Endeel deraf, at det var paa den Tid, at Fetalie, Foderaz og Bræn- ' de-Veed var slet udtærede: Saa at, dersom den Eftersyn og Beskrivelse, som efter Øvrigheds Anordning blev gjort 2 Dage førend Fienden var her for Byen, hvorlænge hver Indbygger var forsørged til nødtørftig Huusholdning, var for alle publiceret, skulle hver eftertænke, som veed hvad en beleyret Stad behøver, vel sige: »Det er utroeligt eller

121