StormenPaaKøbenhavn_1659

hver maa troe: Thi de bedste Heste af Polen, Prydsen, Pommern, Holsteen, Jylland, Fyen, Lolland, Falster, Møen, Siellend, var kommen dem til Deel: Saa havde de og dem i vore feede Lande vel udspækket. Og der de komme her for Byen, stod Agrene og Marken runden om fuld af Sæd og Korn, hvor de og sloge deres Rytter-Leyer, i det beste Korn i Byens Vange og om Uterslef, Ladegaards Marken, Valbye og gammel Varto. Dog alligevel vantrivedes deres Heste, og af den store Landsens Fedme, blev saa afmægtig og slunken, at de selv syntes som Forbandelse og Ulykke var over dem, hvilket de og klagede end i deres Skrivelser til deres Venner: At hvo der vilde have deres Heste ansee­ lig, maatte de lade dem staae stille paa Stalde og bruge dem maadelige, og i den Sted bruge andre, som de toge i Landet. Og saadant hængte over dem, indtil de begyndte at handle om Fred. Dernest, eftersom de meente sig at skulle beholde Lan­ det, havde de meget viseligt dispenseret hos Bønderne med Commis til Soldatesken, som hver ottende Dag skulle ydes og leveres til Proviant-Mesteren. Da saae vi med vores Øyne, at Brød, nogle Læs tillige, strax efter, at det af Bøn­ derne var ydet, blev mullen, rodden og fordærvet, at Sol­ daterne to Dage ey havde got af den Commis, de skulde have at holde sig med otte Dage, at der blev mangen Læs Brød mullen og rodden udkast, og udbaaren paa Marken og i Gaarden, baade i Varto fra den Guarnison, saa og i Uterslef af den Magazin-Huus, at vi saae og hørde Sol­ daterne lide saadan Nød, som havde det gode feede Land for sig, at det var baade at ynke og undre, saa de Beley- rede i Kiøbenhavn aldrig lide saa stoer enten Hunger, Sult eller Tørst. Den 17. Augusti 1658 lod de med Villie og fuld Forsæt en Officerer, som var en Sergeant, og en ret Vovehals, gaa fra sig fra Varto ind ad Kiøbenhavn, og den samme kom igien paa fjerde Dag derefter. Den samme Nat efter hand var gaaen fra Varto, kom der en stor Hob baade af Ryt­ tere og Fodfolk til Varto, og fleere var i reserva udi Bryg­ ger-Vangene og blev der, indtil samme Overløbere kom 124