StormenPaaKøbenhavn_1659

giort 36 Skud paa Prammen, og endda laae den baade da, og to Uaar derefter til Vern imod dem, uden ringeste Skade i nogen Maade. Om denne Sag findes vidtløftigere skreven i de Trageediske Tractater. Men der var intet at see, uden Guds synderlige Forsyn, at GUD vilde lade Svensken selv maale ind og tage imod den Spot, Skam og Skade, de tænkte at giøre Hans kongel. Maj. paa den Pram, hand havde ladet udlegge til at bryde dennem med; og at giøre det godt Folk, den Capitain og Constabler, som var paa denne Pram, at Svensken selv fik ret største Spot og end større Skade paa fornemme Constabler og Folk udaf Prammen. Saa vi, som saae og hørde deres Ad­ gang og Begyndelse i Trusel, Tale og Anfang, hvormed de havde deres Lyst at bryde os fattige Fanger, og vi siden saae og hørde deres Stykker derfra, og hvor svage de blev i deres Tale og, vi, som hørde adskillige Tale og Domme af Svenskens egne Officiers Munde om samme Verk, kunde ikke andet, end undre os over saadan Forandring, der vi end hørde, hvorledes de berømmede den Capitain, som var derpaa, og de Constabler, som betiente Stykkerne. Var det og ikke i høyeste Maader at undre sig over? Sven­ sken havde slige skiønne 10 store Stykker paa fast Land paa Volden, og der omkring bygte med Fasciner og Jord, og Træverk til Batterier, som de kunde staa inden fore, og med hver Skud sigte paa Prammen, hvor dem siuntes og hvor de vilde, og Prammen laa slet bar aaben, havde ingen Vern for sig, uden GUDs Beskiermelse, og hvor de ramte paa Prammen, kunde ikke være andet mueligt, end der maatte gaae store Splindre af ved Skuddet, som maatte have giort meere Skade end Kuglerne, og saa mange u-afladelige Skud paa fierde Dag blev giort; hvo skulde efter Fornuften kunde troet, at Folkene paa Pram­ men, som laa stille for aaben Skud, skulle kunde baret sig ved at regiere Støkkerne, og endda holdt det ud, uden Afladelse mod Svensken, og svarede til hver Skud, ja ofte gav to mod et, saa at mangen brav Karl maatte paa Var- toes Vold ved Skud af Prammen lukke Øyene. Saa at de Svenske vare glade, de fik Ordre de kunde komme derfra. 134