StormenPaaKøbenhavn_1659

skulde ikke komme til Skibene, men der de som treffede, blev afslagen, kom Svensken som aldeles forstyrret ud paa Baade og smaae Fartøye til Skibene, hver saae sig om hvo først kunde slippe, saa at end Kongen selv derover var i Livs-Fare. Og beklagede Svensken selv, de der paa Landet skulde miste 800 Mand. Dette blev sagt for vist og er troeligt nok: Thi uden Aarsag havde Kongen selv, og saadan en Feldt-Herre som Wrangel var, ikke taget en skammelig Flugt. Den 6. Oct. blev Amager brændt, men den 10. Oct. gik Gyldenløv ud paa Svensken: Da gik det Tog an. Den 11. Oct.: satte Kongen i S verrig sig i Land fra sine Skibe, som fra Amager gik til Hveen, og vilde til Cronborg, da kommer en af hans egne Galliother og løber hannem om, at hand med Livs-Fare kom til Land. Da blev sagt, han var saa melancholisk, at hand sagde sig allerulyksa- ligst, der all Lykke var viget fra, siden hand kom for Kiø- benhavn. Den 13. Oct.: kom en Overløber fra Kiøbenhavn til Sven­ sken, som var en, som Svensken med Villie havde ladet løbe fra sig ind ad Byen. Den samme forkyndede, hvor­ ledes Kiøbenhavn fik hemmelig Tilførsel allevegne fra, og de snart ventede Hollænderne. Derfor bliver Svenskens Moed og Sind til intet andet, end med Ild og Brand at giøre dem Skade i Byen, sparer ingen Umag ved Nat og ved Dag, lader langt meere gloende Kugler flyve, end nogensinde tilforn. Vores Folk derimod sparer intet, men skiænker fuld op, at Svensken undrede, hvor de fik saa meget Krudt og Lod, som de skiød bort. Og holdte Sven­ sken det saa ud fra den 12. October, han kom fra Amager, indtil sidst i October. Den 20. Oct.: tog en Kugle fra Byen Hovedet af en Polak, som stod Skildvagt i Vartoes Kaal-Hauge, og samme Ho­ ved quæste en Svensk Lieutenant, at hand noget derefter døde, og samme Kugle gik igiennem Muuren paa Vartoes Kirke, og som den trillede ad Gulvet langs ned imellem de Fattiges Senge, kom en Svensk Constabel og satte sin Fod imod den, og slog den samme Kugle Foden over,

145

Stormen paa København 10