StormenPaaKøbenhavn_1659

varede omkring 5 Timer, og foruden Admiralskibene, som Svenskerne hovedsageligt gav sig i Kast med, var selvføl­ gelig mange andre af de hollandske Skibe i Kamp — ialt var Hollændernes Tab, foruden de to Admiraler de Witt og Flores samt adskillige andre Officerer, ca. 200 faldne og ca. 400 saarede. Mange af de saarede døde dog senere af deres Saar i København — et Ligvers i Museet i Gouda fortæller f. Eks. om: »Den tappre Søkaptajn Verveen stolt stridende og kvæ st for Hveen død af sit Saar i Koppenhaven og hæderlig stedt der til Graven .« Men selv om mange var i Kamp og mange udmærkede sig, var der dog adskillige af de hollandske Kaptajner, der aabenbart ikke var slet saa ivrige efter at kæmpe, og Obdam klagede i kraftige Vendinger over, at mange ikke havde gjort deres Pligt i Slaget, og da man ankom til København, blev der afholdt Forhør over flere Skibskap­ tajner, bl. a. Chefen for Skibet »Alkmaar«, Jan de Groot, der maatte svare blankt Nej paa det obligatoriske Spørgs- maal, om han havde lagt nogen Fjende paa Siden eller været lagt paa Siden af en Fjende. Han maatte indrømme, at det var første Gang han var ude som Kaptajn, og at han ikke »vidste noget om de Deele.« Hans Løjtnant havde været saa snedig at sige til ham: »Kaptajn! Mit Embede er for neden og Deres for oven!« hvorefter han var for­ svundet nedenunder og var blevet under Dæk. De to Styr­ mænd paa Skibet havde heller aldrig været i Kamp før og undskyldte sig med, at de ikke vidste, hvordan man skulde bære sig ad i en saadan Situation »og troede ikke, at de havde med Slaget at giøre.« Obdam havde altsaa ikke helt Uret i sin Vrede, men det vakte stor Harme i Holland, at han havde begaaet den Fejl ikke at nævne de skyldige ved Navn, og da der var mange, der vitterlig havde vist stor Tapperhed, var Stemningen ikke blid mod ham hjem­ me i Holland i den første Tid efter Slaget. Mange af hans

Made with