StormenPaaKøbenhavn_1659

Det var om Aftenen i December Maaned, at Jens Kofod sad i Rønne hos Jep Kromand ved Ølkanden i Samtale med nogle Borgere. I det samme Sandemand og Kirkeværge Peder Thorsen traadte ind ad Døren, for at faa en Hjerte­ styrkning førend han kørte hjem til den ham tilhørende Store-Myregaard, sagde Jens Kofod, der kendte Thorsen: »Disse fordømte svenske Hunde burde vi, hvis der var Mod og Mandshjerte i os, hugge alle ned.« »Du skulde tage dig iagt,« afbrød Thorsen ham, »for hvad du siger, Jens; thi Væggene har Øren.« Kofod, en gammel, heftig Krigsmand, hvem det stærke 01 var steget til Hovedet, raabte nu: »Saa er det vel dig selv, som er i Slæng med det svenske Pak.« Begge Mændene kom nu i Strid, Jep Kromand gik imel­ lem dem, og Peder Thorsen truede med sin Svøbe ad Ko­ fod, idet han forlod Værelset. Dette kunde Kofod ikke taale, han løb ud efter ham og naaede ham nede i Gaden. De kom nu i Slagsmaal, Sandemanden forsvarede sig med sin Svøbe, men Kofod trak sin Pallask og huggede ham saadan i Hovedet, at han styrtede død til Jorden. Kofod angrede sin Daad, men Thorsen laa længe og stønnede paa Jorden, hvorpaa han blev bragt ind i et Hus, hvor han døde inden Midnat efter at have nævnet Kofod som sin Morder. Da den Myrdedes Enke fik det sørgelige Budskab, kla­ gede hun til Byfogeden; men da Kromanden og flere Borgermænd sagde, at Peder Thorsen havde selv givet Anledning til sin Død ved at oppægge Jens Kofod, jævnede Byfogeden Sagen saaledes, at Kofod blev tilkendt en lille Mulkt. Men hermed var den myrdedes Enke ikke til­ freds. Hun red til Hammershus og anraabte Landshøv­ dingen om Hævn over sin Mands Morder. Prindsenskjold lod hende forklare alle Sagens Omstændigheder og lo­ vede at forskaffe hende Ret. Landshøvdingens Løfte kom snart Jens Kofod for Øre. Han blev ikke lidt forskrækket, thi han kendte Prind- senskjolds ubønhørlige Strenghed, og forsøgte nu, om hans smukke og kløgtige Hustru, Kirstine, ikke skulde formaa 214