StormenPaaKøbenhavn_1659

var fordelt saa overmaade ujævnt over Byens Grund. Smaafolk boede i snævre Gader, hvor knapt en Vogn kunne komme igennem, eller i lukkede »Gange« mellem Baghuse og Plankeværker, medens de velhavende ødslede med Plads til deres store Gaarde med tilhørende Haver og vidtløftige Udbygninger. Den sociale Lagdeling prægede Husenes Ydre tydeligere end nutildags. Ad Vestergade kommer vi ned til Gammeltorv. Byens oprindelige Midtpunkt og længe dens eneste aabne Plads. Amagertorv var dengang som nu kun en lidt bredere Gadestrækning, Nytorv var først for nylig bleven anlagt, og foruden dem fandtes ingen. Højbroplads, Kultorvet, Hauserplads, Graabrødretorv og Kongens Nytorv er alle af senere Oprindelse. Hen over den Fliserække, der nu fører fra Frederiks- berggade til Nygade, stod Byens Raadhus med Forsiden ud mod Gammeltorv, Bagsiden mod Nytorv. Det var en høj, grundmuret Bygning med takkede Gavle og et Taarn med kobbertækket Spir. Midt foran Raadhuset stod Fontænen paa Gammeltorv, en af de Prydelser, som Byen dengang var rigtig stolt af. Den beskrives i 1654 som »Et meget stort Kobberbækken, som i sin Circumferentz vidt begre­ ben er og konstigt gjort, hvor udi der staar store Messing Billeder udi Menneskers Efterlignelse, af hvilke det ferske Vand med stor Konst udspringer, naar man det saa have vil, hvilket med stor Lyst og Forundring er at se og berømme.« Vandet til denne Fontæne, lige som til de mange andre offentlige og private Pumper og Opstandere, indlededes fra Emdrup Sø og de andre Søer i Byens Nærhed gennem nedgravede Render af udhulede Træstammer. Bagved Raadhuset laa altsaa Nytorv. Det brugtes til Kødtorv, skønt det ikke har været noget helt hyggeligt Sted. Torvets Midte havde tidligere været optaget af et mægtigt muret Rettersted med tilhørende Træhest og Kag. Dette Rettersted var rigtignok bleven nedbrudt i Aarene 1651-52; men i 1657 opførtes atter en Galge paa Nytorv, hvor den stod i den næste halve Snes Aar. Sæ rlig 26

Made with