StormenPaaKøbenhavn_1659

gaderne dengang saa ud: 5-6 Alen var en almindelig Gade­ bredde, men »Gangene,« der bugtede sig gennem Porte og mellem Bagbygninger var ofte endnu smallere. Ogsaa til den anden Side havde Østergade et lignende Naboskab, her laa Peder Madsens Gang, Pistolstræde, Didrik B ad s­ kæ rs Gang og Prammandens Gang i Grønnegade. Men forøvrigt fandtes saadanne Gange i alle Byens Kvarterer: Nissegangen i Læderstræde, Kandestøberens Gang i Fiol­ stræde, Kærlingegaarden i Set. Pedersstræde, Tjæreballen i Studiestræde, Næbdybet, Sortefej erens Gang, Hatte­ magergangen o. s. v., foruden de tidligere nævnte ved Vestergade. * For 100 Aar siden — i Aaret 1858 — udkom en lille »Kortfattet Beskrivelse af Kjøbenhavn og dens Beleiring i 1658-60,« skrevet anonymt under Mærket P. G. — og udsendt paa C. W. Stincks Forlag. Selvfølgelig er det hovedsagelig de samme Ting, der nævnes; men det er alli­ gevel en helt anden Maade at betragte Tingene paa, der her spores. Skønt Forfatteren fortæller en 200 Aar gammel Historie, er han Oplevelsen meget mere nær end den For­ fatter, der 50 Aar senere har skrevet den foranstaaende Københavnsbeskrivelse. Tænk, at P. G. kan indlede med at erklære, at i 1658 (altsaa to Aarhundreder tidligere) var København af nogenlunde samme Omfang som nu. Og dette »Omfang,« hvormed han tænker paa Byens geogra­ fiske Udstrækning, beholdt Byen jo lige til det nittende Aarhundredes Slutning, da »de rev Voldene ned.« Saadan er Fæstningsbyens Skæbne. Den fyldes stærkere og stærkere, Husene bygges saa tæt, at de tager Lys og Luft fra hinanden, de bygges højere, og baade Kælderrum og Tagkamre inddrages i Beboelsen, der bygges Huse helt ud til Voldens inderste Kant — og saa først sprænges Byens Rammer, og Voldene gives til Pris for Udviklingen. Men man maa sige, at det gamle København holdt længe ud bag sine Volde — ogsaa i denne Henseende. Til P. G.s hundredaarige Skildring skal forud føjes den Oplysning, at Figuren paa den høje Sø jle i Københavns Havn stod

30