StormenPaaKøbenhavn_1659

Det er dette Bygningsfif, Carsten Hauch udtrykker sin Beundring over i det foran citerede Digt: »Kløgtig med Kunst har en kongelig Mester manet dig frem over Van­ denes Strøm«. Af Frederik II’s Bygninger staar endnu den ejendommelige fæstningsmotiverede Bro, der slan­ geformet spænder over Voldgraven, og den forreste Byg­ ning med de to runde Taarne (fra 1562). Men det over- daadigt pragtfulde Slot, som dannede Rammen om den her beskrevne Fest, var jo Christian IV ’s Værk. Hollandsk Renæssance, opført i Aarene 1602—1621 af Kongens Mur­ mester Jørgen Friborg efter Tegninger af Hans Steenwin- kel. Det er det Slot, vi efter Brand og Ødelæggelse ser genopført i Dag; men hvad Udsmykning angaar er det i meget forenklet Skikkelse, sammenlignet med det gamle. Det straalede af Guld, det gamle Slot. Rækværket paa Broen over Graven var forgyldt, Søjlekapitælerne og Vaa- benfelterne over Porten lynede af Guld, og de to S ta ­ tuer af Ju liu s Cæsar og Alexander den Store, der mod­ tog Gæsten ved Indkørselsporten, var svøbt i gyldne K ap ­ per. Og i Slotsgaardene lynede Guld fra alle de mange Vinduesindfatninger i Facaderne og fra Dørenes Orna­ mentik. Det glimrede, det imponerede — og det har sik­ kert skærpet Carl Gustavs Appetit. For i det kommende Aar røvedes det pragfulde Springvand med den store Marmorkumme fra Slottets mellemste Gaard, Neptun- springvandet, og fra Dansesalen forsvandt de kostbare Gobeliner (van Manders berømte Tapeter). Disse Gobe­ liners Motiver var hentet fra de lykkeligste Episoder un­ der Kalmarkrigen og ansaas for at være i den Grad yd­ mygende for Svenskerne, at der i selve Fredstraktaten fra Roskilde er optaget en Bestemmelse om, at disse Ta­ peter skal ødelægges. Ved Festen for K arl Gustav var Gobelin’erne allerede taget ned og erstattet med mørke Fløj elstapeter. Der er fortalt mange forskellige Enkeltheder om dette Samvær mellem Kong Frederik, Dronning Sofie Amalie og deres Gæst Kong Carl Gustav. At de snakkede »om Souverainiteten«, som det paastaas, er meget sandsynligt.

42