StormenPaaKøbenhavn_1659

Opgørelse — 936 Ryttere ved Roskildefredens Underteg­ ning; og Danskernes Henvisning til, at de tre afleverede Regimenter tilsammen talte 2 Tusinde Heste, hensatte Coyet i Raseri og gav ham Lejlighed til at skrive: »Denna exception ar helt oduglig och for dom danskom allenast bruklig till att med papper betala och fullgora sin loven.« Et fortvivlet Tilbud om 500 Ryttere og 1000 Musketterer i Stedet for de manglende 1000 Ryttere blev omsider akcep- teret; men da ogsaa det viste sig umuligt at opfylde, tilbød man i Stedet for Muskettererne at fremskaffe 500 Drago­ ner, »som de nys taget från plogen,« altsaa beredne Bonde­ karle, der ikke var uddannet endnu. Tilslut eksploderer Carl Gustav i følgende skriftlige Udbrud: »Och skall jag icke movera mig från Fiihnen, forrån allt folket (d. v. s. Rytterne) ar levererat, de tagat hvar fanen de v ilja!« I Forhandlingerne om alle Fredstraktatens forskellige Paragraffer synes der, trods alt, at have hersket Vilje til at finde en Løsning. Vil man finde en Forklaring paa, at det alligevel endte med Forskrækkelse, kan denne kun findes i Carl Gustavs Lyst til at forny sin Chance over for Danmark — og dennegang knuse det helt. Hans fyrige Temperament taalte ikke ret lange Passivitetsperioder, hans Pengeforhold tillod ikke, at den kostbare Armé laa uvirksom ret lang Tid ad Gangen; den skulde forplejes, og selv om de danske Græsgange var afgnavet en Gang, kunde det jo sagtens gøres grundigere. Det var den letteste Løsning at anfalde Danmark endnu en Gang. Saaledes saa det i hvert Fald ud — set fra Flensborg og Kiel, hvor han opholdt sig, siden han den 8. Jun i havde forladt Goteborg med sin Flaade og var sejlet gennem Lillebælt til Flens­ borg. Selv har han siden udtalt, at det var paa denne Rejse, han første Gang fattede »Planen om Genoptagelse af K ri­ gen.« Allerede den 15. Jun i sender han en Skrivelse til sine Forhandlere i København: »Haster icke med subscrip- tionen« — og han lægger forklarende til, at det jo kan være lige saa godt at have sine Vaaben der (i Danmark) som andetsteds. I denne Periode er det ikke længere de »små sakerne«,