StormenPaaKøbenhavn_1659

gaaende Vinter. Han var krigsvant. Han var ogsaa en meget kløgtig Diplomat; men denne Gang var han blevet holdt for Nar. Først da der var taget Kurs op gennem Langelands-Bæltet, lod Kongen Terlon kalde til sig og fortalte ham om sit Forehavende og spurgte ham, hvad han mente, at Frankrigs Konge vilde sige til det. »Det vil utvivlsomt glæde min Souverain at erfare det, men det vil nok forekomme ham underligt at erfare, at Roskilde- Freden er brudt, uden at nogen har fortalt ham Grunden dertil,« svarede Terlon. Som Grund angav Carl Gustav nu, at han havde faaet Fingre i nogle Breve, der klart viste, at Kong Frederik ventede Tropper fra Holland, og at det var Hensigten at sætte dem ind i Angreb paa Sverige. Uheldig­ vis havde Grev Schlippenbach faa Dage før fortalt Terlon, at Kong Carl slet ikke nærede nogen Frygt for Holland. Terlon troede derfor ikke paa Kongens Forklaring, men foreholdt ham, hvilke Farer han udsatte sig selv for. Hertil svarede Kongen: » Je g efterlader mig en Søn, og hvis jeg falder, skønne og øvede Tropper, hvormed han kan gøre nye Erobringer. Hvis han tænker anderledes, fortje­ ner han ikke at være min Efterfølger og bære en Krone. En stor Fyrste maa bestandig føre Krig, for altid at give sit Folk noget at bestille, for at gøre Erobringer og — for at blive frygtet af sine Naboer.« Senere fortsatte Terlon den hyggelige Konversation med Grev Wrangel, over for hvem han rejste Spørgsmaalet om de andre europæiske Magters Stilling til det nu forestaaen- de Fredsbrud. Wrangel svarede: »Naar vor Konge først sidder inde med København, bryder han sig ikke om, hvad andre siger dertil.« Og nu var denne Konge altsaa paa Vej for at tage Kø­ benhavn. Han fik den som bekendt ikke. * Selvfølgelig kom Efterretningen om Carl X Gustavs Landgang i Korsør som en Overraskelse for Befolkningen. Noget kan dog tyde paa, at Kongen og Rigsraadet har væ ­ ret underrettet om, hvad der forestod. Som det fremgår 58