StormenPaaKøbenhavn_1659

hed, naar Kongen blot vilde lade sit Fjendskab til Dan­ mark falde, svarede Carl, at de havde hørt hans Mening i den Sag. »I have allerede faaet Eders Afsked!« Da sagde den ærlige Mogens Høeg, idet han gik: »Er der ingen Ret, saa er der en retfærdig Gud i Himlen. Vi befaler vor Sag i Guds Haand«. Da Gesandterne havde begivet sig paa deres Værelser, traadte Rigsmarsken Grev Gabriel Oxenstierne og Grev Christopher Schlippenbach ind til dem. »De Danske«, sagde de til dem, »har selv skærpet Svæ r­ det imod sig; de har ved deres Forhaling af Fredsvilkaa- renes Opfyldelse hindret Kong Carl Gustav i at angribe sine andre store Fjender, Polakkerne og Russerne, der imidlertid havde samlet Kræfter, og han har lidt saa me­ gen Tidsspilde, at ikke Gud selv kunde erstatte ham det«. »Vi«, vedblev Grev Schlippenbach, »ville nu bemægtige os Landene og siden tale om Sagen. Det kan jo være Eder det samme, enten Eders Konge hedder Carl Gustav eller Frederik. Det er Gud, som forflytter og tilintetgør Rege­ ringer, og Danmarks sidste Time synes nu at være kom­ men. For min Person vil jeg Aften og Morgen hos Gud den Almægtige anholde med oprakte Hænder, at en saa statelig Stad som Kjøbenhavn ikke skal svømme i sit eget Blod«. Harmfulde over denne hykleriske Tale begav Rigsraa- derne sig til den franske Gesandt Terlon. Denne bebrej­ dede dem, at de Danske ikke havde paaskyndet i sin Tid Fredsbetingelsernes Udførelse, og gjorde dem det For­ slag, at de skulde gøre den svenske Korige et saa anseeligt Tilbud, at det kunde friste ham til at slutte Fred. De forlod endelig Ringsted med den Besked, at Carl Gustav ansaa Roskilde-Freden som ikke sluttet, og at den svenske Konge vilde bemægtige sig hele Danmark«. * Man lod dog ikke de to danske Fredsforhandlere drage hjem uden videre. Det blev betydet dem, at de maatte følge den svenske Konge paa Vejen videre frem mod Køben­ 61