StormenPaaKøbenhavn_1659

havn. Nu begyndte Carl Gustav at blive urolig — maaske ogsaa lidt tvivlende. Lige saa hurtigt hele Indskibnings- og Transportmanøvren var gaaet, lige saa langsom var hans Fremrykning med Hovedstyrken blevet. Var det mon paa Grund af sikker Forventning om, at Byttet vilde ligge værgeløst for hans Fod — eller det modsatte? Mellem Ringsted og Roskilde hændte der det opsigt­ vækkende, at en Rytterpatrulje indbragte den danske Rigs- raad Hannibal Sehested som Fange. Han havde tidligere været Statholder i Norge, men for 7 Aar siden faldt han i Unaade sammen med Corfitz Ulfeldt. Sehested blev a f­ skediget, men slap for sit Vedkommende ud af Sagen (han var anklaget for Uredelighed i sin Embedsførelse i Norge) med en S lags midlertidig Landsforvisning. Nu var han kommet hjem, var taget til Naade igen og havde faaet Kong Frederiks Tilladelse til at opholde sig paa sine God­ ser. Han var netop nu paa en hastig Rejse ud til Norager- gaard for at hente sin Hustru og Datter ind bag Køben­ havns beskyttende Volde. Fru Kristiane Sehested var Dat­ ter af Christian IV og Kirstine Munk, og Sehested var altsaa Svoger baade til Corfitz Ulfeldt og Kong Frede­ rik III. Han hadede Ulfeldt og iøvrigt hele Danmarks Adel. Nu kom han i den pinlige Situation at falde i saa høj Grad i Svenskekongens Smag, at han blev opfordret til at slutte sig til Selskabet. Mogens Høeg og Kristen Skeel fik udleveret deres K re ­ ditiver i Roskilde og kunde fortsætte til København; men Hannibal Sehested blev optaget i Kong Carls Følge og blev derved udsat for sine Landsmænds dybeste Mistro. Denne højt begavede Diplomat, havde ved sit charmerende Væsen vundet den engelske Kong K arl II.s Venskab og stod højt anskreven hos Spaniens Konge, Philip IV. Carl X Gustav blev saa betaget af ham, at Sehesteds Raad ved flere Lejligheder kom til at spille en Rolle for Svenskekongens Beslutninger — og ikke til Ugunst for Danmark. Men foreløbig kom Hannibal Sehested til at staa som en Landsforræder over for det danske Folk. Utvivlsomt har han været ganske uden Skyld i den S itua­

62