StormenPaaKøbenhavn_1659

imod var de Skanser og Bastioner, der skulde ligge frem­ skudt foran Søerne som Forsvar for Adgangene til Byen, blevet opført. Mellem Set. Jørgens Sø og Peblinge Sø laa den stærkt befæstede Ladegaard (ved Ladegaardsaaen, omtrent hvor nu Radiohuset ligger); Vejen, der fra Sam ­ menstødet mellem Peblingesø og Sortedam førte ind til Nørreport, spærredes af Ravnsborg Bastionen (paa nuvæ­ rende Nørrebrogade) — og ved den østre Ende af Sorte­ dam (paa nuværende Triangel) laa, omgivet af Vand­ grave, det stærkt befæstede Vartov, som tillige gjorde Tjeneste som »almindeligt Hospital,« hvor baade Patienter og Fattiglemmer havde til Huse. Det var paa Vartov, Præsten Andreas Matthisøn Hiøring gjorde Tjeneste som Sjæ lesørger og en Slags Forstander for Stiftelsen, da Sven­ skerne kom. De beholdt ham her i Belejringens første tre Maaneder. Han kom derefter ind til Byen, hvor han tillige havde Embede som Kapellan ved Kvæsthuset. Paa Volden kom han aldrig. Men hans Beskrivelser af Belejringens Tid i København er dog blevet Grundlaget, som alle senere Bøger om dette Emne for en stor Del bygger paa. (Se Kapitlet »Den ældste Beretning«.) F ra Vartov skulde Terrænet ud over Strandengene til Kysten lukkes med »Butenverket« eller »Fortet ved Sun­ det.« Denne projekterede ydre Forsvarslinie blev straks over­ ladt til Angriberne. Svenskerne fik god Brug for Vartov, fra hvis Volde de kunde skyde ud over Strandengene til Prammen »Den Stumprumpede Hund,« som dog blev lig­ gende paa sin Post under hele Belejringen. Terrænet mellem Søerne og Byens Volde blev ryddet saa grundigt som muligt af Forsvarerne, og her finder vi den egentlige Kampplads. Lille var den, og blodig blev dens Jo rd — lige fra det første Udfalds hede Sensommer­ dag til den iskolde Nat mellem 10. og 11. Februar, da Stormen fandt Sted. Se endnu en Gang paa Bykortet her i Bogen — og tænk paa, hvad der hændte i dette snævre Terræn, begrænset af en Linie langs Boulevardbanen til Jarm ers Taarn og derfra til Løngangsstræde paa den ene

Made with